Som lovet i denne tråd (
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=14889.0) kommer her opskriften på hjemmelavet pita, som er perfekt til f.eks. pita kebab! Og de bliver mindst lige så gode som pizzamandens!
Opskriften er fra AMO's "Den store bagebog 2"
Til 6 stk. pitabrød:
Ingredienser:
500 g. hvedemel
3½ dl lunkent vand
25 g. gær
1 tsk. groft salt
Fremgangsmåde:
1. Opløs gæren i vandet. Ælt salt og ca. halvdelen af melet i.
2. Ælt resten af melet i, lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og ikke hænge i fingrene.
3. Dæk skålen til og stil dejen til hævning til den er hævet til dobbelt størrelse (ca. 1 time)
4. Slå dejen ud på et melet bord. Del den i 6 lige store dele. Rul hver del til en bolle.
Tænd ovnen på 250 grader. Rul hver bolle ud ti len cirkel på ca. ½ cm tykkelse.
5. Læg brødene på en plade dækket med bagepapir. Lad brødene hæve ca. 10 min.
Bagetid: Ca. 8 min. midt i en 250 grader forvarmet ovn, gerne på bagesten, til brødene pustes op til lysebrune balloner.
Afkøles straks på en rist, dækket af et viskestykke.
Mine kommentarer til opskriften:
1. Jeg plejer at bruge ½ hvedemel og ½ durum- eller pizzamel
2. Der skal (næsten) altid bruges lidt mere mel end der står i opskriften - det sker der ingenting ved!
3. Bag KUN 1 plade ad gangen, pitaerne på den nederste plade vil ellers ikke "puste sig op"
4. Overhold fremgangsmåden og især hævetiderne! (det er MEGET vigtigt!)
Velbekomme!