Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Nybegynder :-)  (Læst 1916 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Brianito

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 31
Nybegynder :-)
« Dato: 24 Januar , 2011, 22:18 »
Hej hønseeksperter :-)

Når foråret melder sin ankomst, vil jeg sammen med min kone og to små piger (1 og 0 år) åbne en lille hønsegård :-).

Vi har ikke så meget plads, så hønsegården vil formentlig komme til at måle: 4x3 meter, dvs 12 m2 i alt.

Vores krav til hønsene er at de har et roligt temperament, er "nemme" at passe, og kan bidrage til husholdningen med et par æg hver dag :-)

Hvilke racer ville egne sig til vores behov? ..og hvor mange høns vil være et passende antal til de 12 m2 hønsegård vi kommer til at råde over?


Glæder mig til at læse jeres svar :-)





1.6 Sebright guld sortrandet
0.1 Sebright, sølv sortrandet
0.5 Bantam, hvid med sort hale
0.2 Bantam, sort
0.2 Bantam, naturfarvet

Offline Jean Hansen (Lavbo)

  • Bruger
  • Indlæg: 3 017
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #1 Dato: 24 Januar , 2011, 22:24 »
Velkommen til.
Du skal regne med ½kvm hus og 2kvm udendørs areal pr høne/hane lidt mindre hvis du vælger dværghøns

Hvad race det skal være...har du prøvet at kigge her:
http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Leksikon/Racebeskrivelser
-her er næsten alle racer beskrevet.

Men hvis det er nogen som dine børn også skal kunne håndtere ville jeg sige silkehøns.
Jeg har haft dem og de er meget nemme at have.

PS: Her på forum er ingen dumme spørgsmål kun dumme svar.
« Senest Redigeret: 24 Januar , 2011, 22:31 Fra Lavbo »
3 hunde, 10 katte, 3 kaniner, en masse duer, skildpadder, fisk og det løse :)
Mand og 3 børn

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #2 Dato: 24 Januar , 2011, 22:32 »
Velkommen på forum, Brian  :D
Dværgwyandotter er jo en rigtig god begynderhøne, og fås i rigtig mange smukke farver, de lægger pæne lysebrune æg i relativ god størrelse. Hvis I synes det er sjovt med forskellige farver æg, er der jo araucana, som lægger turkisfarvede æg og maran eller welsumer, der lægger ret mørke æg. Silker er hyggehøns, men måske ikke lige dem, I skal satse på, hvis I gerne vil have æg. Der er imidlertid mange, der har flere racer i gården, det er også hyggeligt at se på. *p
Prøv at kikke jer om her på forum både i trådene, men også i leksikon og i galleriet.
Og spørg endelig løs. der er et hav af venlige og hjælpsomme medlemmer her. /o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

frida

  • Gæst
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #3 Dato: 24 Januar , 2011, 22:38 »
Der er mange skønne racer at vælge imellem. Har I nogle krav til udseende? Evt. hvordan de ikke må se ud? Fjer på benene? Farve osv. I leksikon kan I jo i ro og mag læse lidt om hver enkelt race. Vi har nok hver vores "yndlingsrace", som vi hver især vil anbefale.

Mine begynder-favoritter er nok wyandotter, som findes i utrolig mange farver. De har ikke fjer på benene, og er rimelig rolige, og lægger godt med rimeligt store æg. Flere af stammerne ruger gerne.
En anden race, som jeg synes specielt godt om er faverolles. De har fjer på benene, er en lidt tung race, og utroligt nem at gøre tillidsfuld. De lægger rimeligt med æg, og nogle stammer skrukker.
Begge af de omtalte racer, er ok slagtedyr. Selv i dværg-udgaven er det muligt at få lidt godt kød ud af dyret.
Silker bliver jeg også nødt til at nævne. De er ikke flyvende, og har pelslignende fjerdragt. De vil gerne bruge tiden på at skrukke, derfor lægger de ikke overvældende mange æg. De er mørke i kødet, og man skal nok være god til at abstrahere fra farven, hvis man bruger dem til slagt. Jeg ville vælge silker i stor, da de i stor er på størrelse med dværgene i andre racer. Dvs. dværg-silker er meget små ;D

Hvis I har knap med plads, ville jeg vælge høns i dværg.

Håber I finder en race der lige passer til jeres ønsker og behov.

Offline KEW

  • Bruger
  • Indlæg: 579
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #4 Dato: 24 Januar , 2011, 22:39 »
Jeg har stor rød silkehøns du kan godt købe nogle rugæg her. Så kan hele familien følge hele udviklingen. Jeg arbejder i skrydstrup så vi kan sagtens finde ud af noget.
Og hvis det bliver hane kyller så finder vi ud af det evt med en suppegryde ;D
Men ellers regner jeg med basserne her skal have lov at futte rundt med kyller i foråret.
Hilsen Kenneth

0.2.0 Store Røde Silkehøns
1.4.0 Dværg Laksefarvet Faverolles
Formål med høns: hygge,æg,kød.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #5 Dato: 24 Januar , 2011, 22:46 »
Silker er hyggehøns, men måske ikke lige dem, I skal satse på, hvis I gerne vil have æg.

Jeg må lige rette en lille misforståelse her  :D

Mine silker giver faktisk flere æg end mine Orpington, gul Sussex og New Hamshire i øjeblikket.

Men ellers er jeg enig. Silker er mest for hyggen. De er utroligt søde at se på og lægger lidt æg. De er fantastiske til at blive skruk, og til at udruge kyllinger. Slagtehøns? - de er nok bedst egnede hvis hele familien er farveblind. De har blåt skind og det har mange mennesker svært ved at abstrahere fra. Men de smager nu udmærket.
Mvh
Erik Andersen

Offline Kaffka

  • Bruger
  • Indlæg: 346
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #6 Dato: 24 Januar , 2011, 22:48 »
Overvej også Dværg Kochiner, de er virkelig gode til børn og bliver let ret tamme. Det er en dværg race der ikke findes i stor (en såkaldt ur dværg) og den giver egentlig pænt store æg i et rimeligt antal. Den har fjer på ben og fødder.

Synes helt sikkert i skal starte med en dværg race pga. af jeres små børn.
Vil mene i kan have en hane og 3 høns.

En evt. hane af stor race kan i enkelt stående tilfælde pludselig blive lidt aggresiv og en sådan hane er ikke så smart til små børn. Men i kan selvfølge også vælge ikke at få en hane - det er dog lidt synd synes jeg.

Ellers, som allerede nævnt, kik i forummets leksikon.
Mvh

Claus

Offline Jean Hansen (Lavbo)

  • Bruger
  • Indlæg: 3 017
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #7 Dato: 24 Januar , 2011, 22:57 »
Jeg kom til at skrive DVÆRG silkehøns men har slettet dværg for det var de almindelige jeg tænkte på :D

Mine gav også mange æg, vi havde 3 høner og 1 haner, og det var netop dine børn jeg tænkte på da jeg skrev silkehøns.
Vi fik vores da min dreng var 1½ år og han elskede dem. *p

De er nemme at passe, de er ikke flyvske, kan holdes inde bag et hegn på 1 meters penge og de er dejligt bløde at røre ved. Deres fjer mærkes lidt som kattepels og findes i mange farver.

Kig evt. på hjemmesiden: http://www.hyggesilker.dk/
3 hunde, 10 katte, 3 kaniner, en masse duer, skildpadder, fisk og det løse :)
Mand og 3 børn

Offline Steen stillads

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #8 Dato: 24 Januar , 2011, 22:58 »
Hej Brian
Jeg har isa brown, rolig og super æggelægger, selvom du kun har ca 12 kvm. gård kan du åbne ud til græsplænen, eller hvad i nu har ved siden af, mens i selv går derude smadderhyggeligt og de går ingen steder så længe i også er der, så føles 12 kvm. ligepludselig af meget.
God fornøjelse
Hilsen Steen Torslunde-Ishøj

Offline Brianito

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 31
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #9 Dato: 25 Januar , 2011, 07:16 »
Tak for alle jeres forslag :-)

Er silkehøns ikke svære at holde rene med alle de små fjer?

Hønsegården ligger op ad en svag skråning, så evt. regnvand vil ikke samle sig der, men hvad vil være det smarteste at bruge som belægning i hønsegården? Lige nu er der bare jord og lidt ukrudt. Skal det være sand, grus, flis, ..eller noget fjerde?... eller evt. en blanding med forskelligt underlag i forskellige dele af hønsegården?
1.6 Sebright guld sortrandet
0.1 Sebright, sølv sortrandet
0.5 Bantam, hvid med sort hale
0.2 Bantam, sort
0.2 Bantam, naturfarvet

Offline Jean Hansen (Lavbo)

  • Bruger
  • Indlæg: 3 017
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #10 Dato: 25 Januar , 2011, 07:20 »
Nej det er de ikke  :D

Dem som udstiller dem, de vasker dem i køkkenvasken og tørrer dem med føntørrer men jeg gjorde det aldrig, men vi havde også det der kaldes halmgård så de kom ikke ned til den mudrede jord.

Halmgård er når gården hvor de går i er fyldt med halm som de kan gå og hygge sig med at grave i.

Du må bare endelig ikke ligge fliser i gården da høns fra naturens side skraber for at finde mad men ellers så lad gården være som den er indtil du ser hvordan jorden bliver når først hønsene begynder at grave/skrabe og hvis den så viser sig at blive meget mudret så put halm eller flis ind til dem.

Hvis du hæver huset så har de også et sted at komme i skygge, du får flere kvm i gården, ingen rotter i huset og du kan lave sandbad til dem nedenunder. Se evt tegningen som er i dette link:

http://www.amagerland.dk/hoensehus.htm
« Senest Redigeret: 25 Januar , 2011, 07:27 Fra Lavbo »
3 hunde, 10 katte, 3 kaniner, en masse duer, skildpadder, fisk og det løse :)
Mand og 3 børn

Offline Jean Hansen (Lavbo)

  • Bruger
  • Indlæg: 3 017
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #11 Dato: 25 Januar , 2011, 07:29 »
Vi havde lavet noget i samme stil da vi havde silkehøns. Vi havde godt nok ikke overdækket gården og lågen til gården gik helt op så man ikke skulle bukke sig for at komme ind og ud.
« Senest Redigeret: 25 Januar , 2011, 07:36 Fra Lavbo »
3 hunde, 10 katte, 3 kaniner, en masse duer, skildpadder, fisk og det løse :)
Mand og 3 børn

Offline Brianito

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 31
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #12 Dato: 25 Januar , 2011, 08:54 »
Det lyder meget spændende, og jeg tror godt vi kunne finde på at have lidt forskellige racer i hønsegården.

Er der nogle racer der ikke kan gå sammen?

..og hvilken race bør hanen være, hvis den skal være rar og venlig, men stadig kunne holde orden på hønsene :-). Den må også gerne være lidt flot.

Er der race forskelle på hanegal og styrken af hanegalet?
1.6 Sebright guld sortrandet
0.1 Sebright, sølv sortrandet
0.5 Bantam, hvid med sort hale
0.2 Bantam, sort
0.2 Bantam, naturfarvet

Offline Kaffka

  • Bruger
  • Indlæg: 346
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #13 Dato: 25 Januar , 2011, 09:06 »
Mange dværg haner galer lidt skingert modsat de store der galer mere dybt. De skingre gal kan godt virke mere irriterende end de dybe gal - selvom lydstyrken er mindre. Det er dog en smagssag.

En Dværg Kochin hane har en tilpas størrelse og skulle nok kunne passe ind i sådan en lille hønsegård. Iøvrigt ruger Dværg Kochiner rigtig godt og bliver meget let skrukke - det er perfekt for børn at se et hold udruget kyllinger.

En god klat sand i gården er altid godt så jorden ikke bliver for mudret (hvis den har tendens til at blive det). Sand dræner bedre.

Et andet råd er at fylde masser af nedfalds blade ind i hønsegården om efteråret så har hønsene noget at rode i - og du er fri for at afskaffe dem på anden måde. Der kan sagtens ligge et kæmpe lag - de elsker de!
Ellers halm som man jo altid kan få fat på.

To gode regler for at undgå diverse problemer som f.eks. fjerplukning:

1. Hold dine høns beskæftige (halm, blade, ukrudt, små grene mm. fra haven, evt. en ophængt "høhæk" så de skal hoppe for at få fat på grønt)

2. Hold kun et passende lavt antal individer. Tit er man fristet til at proppe for mange høns ind (for de er jo dejlige). Men det kan ikke betale sig i længden. Når antallet passer trives de langt bedre.
Mvh

Claus

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Nybegynder :-)
« Svar #14 Dato: 25 Januar , 2011, 09:15 »
Jeg synes bare, du skal lade hønsegården være, som den er. Hønsene vil hurtigt gøre kål på alt grønt, men måske har du mulighed for at lukke dem ud i haven? Mine går i haven hele dagen. Dvs. lige for tiden er de ude på skift, for jeg har delt dem i avlsstammer, og skal have samlet rugeæg, men når den tid er ovre, vil de alle gå frit sammen igen.

Omkring haner, kan man altid være uheldig at få en aggressiv hane, og så er det bare frem med øksen. Jeg synes ikke man kan sige nogen racer er mere fredelige end andre, det samme gælder for hanegal, der er ikke nogen racer der galer mere eller mindre end andre.
Dit valg af hane skal nok gå på, hvilken race du kunne tænke dig at få kyllinger med, for hanen vil jo træde alle hønsene.
Noget, der også skal tages hensyn til, er at hanen ikke skal være for stor i forhold til de mindste høns. Så hvis man har både store og dværge, bør man nok have en dværghane; han kan sagtens træde de store høner, mens en stor hane kan skade de små dværghøns med sin vægt.
Du skal heller ikke lade dig snyde af racens navn. Jeg har bl.a. moderne engelske dværgkamphøns, og det er noget af de mest tillidsfulde og tamme høns man kan forestille sig. *p
Generelt kan man nok sige at de såkaldt "svære" (tunge) racer er de mest rolige, men de "lette" er mere flyvske.
Glæd dig: høns er simpelthen jordens mest hyggelige og afstressende hobby. *y
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk