Jeg har gentagne gange konstateret at der sidder en masse rigtig dygtige handy mænd herinde der altid er flinke til at give gode råd mm. Min kære husbond er ligeledes én super dygtig håndværker - men modsat mig som handler meget på nettet, så har han indtil videre købt diverse ting i lokale forretninger. Nu spørger han så om der ikke findes gode internet steder hvor han kan handle. Jeg er hardcore shopper på nettet mht. ting til dyrene (foder, udstyr osv.), musik, bøger etc. - men har ikke én dyt forstand på det andet. Og så var det at jeg kom til at sige at det var der i hvert fald en masse mænd inde fra "mit hønseforum" som garanteret kunne hjælpe med.
Det jeg efterlyser er tips til nogle gode internet steder hvor det måske var billigere at købe hånd el-værktøj fremover feks. stiksave, boremaskiner osv., det skal dog stadigvæk være kvalitetsmærker (feks. Makita, Bosch, De Walt etc).
Og når nu jeg er igang med at spørge alle de kloge mænd (eller handy-kvinder), er der så eventuelt også ét eller flere steder som er rigtig store mht. byggematerialer - ikke at vi ender med at købe tingene der, men da vi skal igang med ét større byggeprojekt vil vi gerne have regnet lidt på hvad det nogenlunde løber op i mht materiale-udgifter, så det ville være super såfremt der var et sted som handler med det meste (lægter, mursten, isolering osv.).
På forhånd tak for hjælpen
Mange hilsner fra Majbritt