Jeg har fået indstaleret en automatisk hønselem (havde problemer med hukommelsen

) Nu har jeg bare opdaget at her i det gode vejr, så går kyllingerne ikke ind. I går løftede jeg dem alle ind kl. 22.30, men her til morgen kunne jeg se at da var gået ud igen og lå ude i hønegården og sov. Det er en kamp mod ræven, da den 2 gange har forsøgt at grave sig ind til dem. Jeg kan jo godt forstå det, når de ligger der og sover lige inde på den anden side af hegnet. Endnu har den ikke fået gravet sig langt nok ned, - men jeg synes det er utrygt.
Mit sprøgsmål er om det at kyllingerne ikke vil sove inde i hønsehuset skyldes at jeg endnu ikke har fået lavet siddepinde.

De er ca. 10 uger gamle nu.
Er der nogle gode råd til hvordan jeg får dem til at vælge at sove indendørs. Jeg har lys inde i huset og det tænder kl. 21, og på det tidspunkt er de stadig aktive ude i hønsegården, i løbet af den efterfølgende time lægger de sig til ro i et hjørne hvor de sidste solstråler rammer, men hvordan får jeg dem til at vælge huset??? Lyset slukker omkring kl. 22.30. Lemmen lukker først kl. 23.00, men der er de gået til ro
udendørs.
Gode råd modtages meget gerne. Mine nerver kan ikke holde til ret mange flere nætter med rævebesøg.