Jeg har lige haft et hold æg, hvor den første klækkede torsdag aften, der var 8 æg ialt tilbage, og de 2 af dem kunne jeg ikke høre liv i. Fredag morgen var der nu 2 kyllinger, og da jeg kom hjem fra arbejde til middag var der 6, og nu kunne jeg høre liv i de sidste to, hvor den sidste så klækkede til aften, så selve klækningen strakte sig altså over et døgn.
Jeg tror ikke, at hvis man ikke kan høre pippen, hakken, eller der er ikke er bevægelse ved vandprøven, efter dette første døgn efter klækning af den første kylling, at der så vil komme flere kyllinger, der vil jeg ihvertfald stoppe op, og kassere resten, hvis der er nogle tilbage.
Selvfølgelig laver jeg lige en lille åbning i den tykke ende, hvor luftblæren er, og laver et lille hul på hinden, så kan man hurtigt få svar på, om den er i live.