Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Kattelemme...  (Læst 9728 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Heidi NJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 526
  • Det er høns! De er ikke organiserede!
Kattelemme...
« Dato: 21 November , 2010, 23:24 »
Vi er de lykkelige ejer af to udendyrs katte. De bliver fodret i laden. Det medfører desværre at vi efterhånden også fodrer på en del af nabogårdens katte. /d Jeg synes egentlig det er lidt irriterende, da det ikke er det billigste kattefoder vi fodrer med. Til at begynde med tænkte jeg nå pyt. Men efterhånden er forbruget af foder steget kraftigt. Vi prøvede i en periode at nøjes med at fodre morgen og aften, så de spiste op. Det gør vi egentlig stadig. Men de dage vi er hjemme resulterer det så i at de render og tigger lige så snart vi viser os. Det kan vi selvfølgelig også godt acceptere.

Men der hvor jeg sætter grænsen er at lørdag morgen kom hankatten ikke til morgenfodringen. Han plejer 99,9% af gangene af komme pilene lige så snart man åbner døren. Da jeg kom over for at give hunkatten, så jeg at der var en hel del kattepels ovre ved foderskålene. Desværre i min hankats farver....

De 0,1% af gangene hvor han ikke er der med det samme man kommer ud, så er han der i det mindste 2. gang man kommer. Men i lørdags dukkede han altså først op sidst på eftermiddagen. Jeg aner ikke hvor han har været. Vi ledte og kaldte, og ledte og kaldte. Men vi var selvfølgelig lykkelige da han endelig kom. Desværre haltede han noget. Han havde ingen synlige sår, men manglede altså en del pels. >:(

Ingen af de to har opført sig helt som de plejer. De har ikke opholdt sig i laden på andre tider end til fodring. Det tiltrods for at jeg har rumsteret rundt derovre næsten hele weekenden. Særligt hunkatten har sin favorit plads under loftet øverst oppe på et kradsetårn. Men der har hun slet ikke ligget hele weekenden. Hun har tilsyneladende ikke været oppe at slås, men tror hun er blevet forskrækket, da det helt sikkert er gået voldsomt for sig.

Nu har jeg så besluttet, at et er, at fodre på andres katte, noget andet er at vores egne dels kommer til skade når de selv skal have noget af deres eget foder og dels ikke kan være i fred på deres sted. Derfor har jeg besluttet at der skal indstalleres en kattelem i den ene ladedør og derefter skal kattesmuthullerne lukkes. Men for at det skal hjælpe noget skal det jo være en kattelem, der sikre at det kun er vores der kommer ind.

Der er to muligheder. Enten en med en lille elektronisk dims, der skal sidde i et halsbånd eller en der reagere på en chip (dem man anvender til mærkning).

Jeg er ikke stor fan af at de skal gå med halsbånd, fordi de kan hænge fast. Man kan selvfølgelig købe nogen med en anordning, der gør at de bør kunne rykke dem op hvis de sidder fast. Men så taber de jo halsbåndet, hvilket medfører dels at katten ikke kan komme ind/ud og dels at jeg mister dimsen. Satser ikke på at katten fortæller mig hvor den har smidt den ;D Og er det overhovedet helt sikkert at de virkelig går op?

"Problemet" med chiplemmen er at de så først skal chipmærkes hos doktor dyr. Begge katte er nemlig "kun" øremærket, da de er ældre end indførelsen af chipmærkningen. (Desuden anbefaler de ikke chipmærkning til katte som eneste mærkningsløsning.) Jeg har ingen anelse om hvad det koster. Men på den anden side så skal de jo heller ikke miste mange halsbånd + dims med den anden lem før det kan betale sig. Ekstra dimser koster 130 kr + halsbånd til 50 kr = 180 kr pr gang. (Måske var der to dimser i hver pakke?)

Er der nogen, der har erfaringer, input, kommentarer til beslutningsprocessen?
Med venlig hilsen Heidi

Offline Berit H.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 223
  • Rigtige kvinder har silker ;o)
Sv: Kattelemme...
« Svar #1 Dato: 22 November , 2010, 00:50 »
Jeg desværre ikke lige et input omkring kattelemmen
Men omkring din hankat der har fået bank... hold rigtigt meget øje med ham - Mange katte får ikke synlige skrammer - men kan enten have bid eller klo sår godt skjult i pelsen - I starten kan det bare mærkes som et lille bitte knappenålshovede stor prik... Men problemet er at når katte slås, så er det slet ikke for sjov ( som dine katte reaktion også viser) og både kløer og tænder går meget dybt.
Jeg har desværre været vidne til katte der BLEV undersøgt, efter slagsmål, og der "var ingenting".... men efter nogle dage blev kattene voldsomt syge, og det viste sig at der var en voldsom betændelse nede i vævet - det er ofte i hale og bagparten, samt i halsregionen det sker.

I værste tilfælde, måtte katten aflives, da den ikke stod til at redde, da betændelsen ikke var opdaget, og var trukket med blodbanen til hjertet.
En anden kat, kom humpende efter et par dage - og Dr. dyr barberede den på bagparten og halen... og den havde en byld der sprang da dyrlægen kørte over bidstedet med klipperen.... halen måtte desværre opereres...

Det er slet ikke sikkert at din hankat har fået sådanne dybe "skrammer"  men vær meget opmærksom på ham, katte kan være slemme til at skjule at de har smerter.
Og det lyder til at det har været en rigtigt voldsom omgang tæsk der er blevet udleveret i laden... stakkels misser

Åhhh disse strejfere - de gør godt nok livet surt for vores katte ind imellem....

Held og lykke med projekt - "lukket arrangement"... og pøj pøj med misserne
Venlige hilsener fra
 Berit

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Kattelemme...
« Svar #2 Dato: 22 November , 2010, 07:18 »
Hej Heidi

Øv, hvor er det ærgeligt at din godhed går ud over dine egne katte :(. Det er rædselsfuldt med disse strejfere, vi havde også selv problemer ind til vi fik katten Kaj - vil du ikke låne ham ;)?

Jeg har kun hørt godt om kattelemme der åbnes med chip, og er selv blevet anbefalet det, men har endnu ikke fået kattene afsted til dyrlægen (de er også kun øremærkede). Måske fordi det trods alt er en noget bekostelig affære: Jeg har set priser fra 300 til 700 kr. for chipning og så koster kattelemmen 1000 kr. Hvis man så har et par katte eller tre, så løber det hurtigt op :o.

Jeg ville aldrig selv sætte halsbånd på mine katte, af frygt for hængning, når de er staldkatte/udekatte.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Kattelemme...
« Svar #3 Dato: 22 November , 2010, 07:46 »
Sikke noget træls noget, Heidi *t
Jeg siger som Berit, du skal være MEGET obs på din kat, han har højst sandsynligt fået nogle dybe bid, og det er 99 % sikkert, at der kommer en eller flere bylder ud af det. Sådanne kattebid er noget værre stads, for det er små dybe huller, der lukker sig på overfladen og så kan bakterierne rigtig "hygge" sig under overfladen. Næsten alle de gange mine katte er blevet bidt af fremmede katte har det kostet dyrlægebesøg.
Jeg skriver det ikke for at gøre dig ked af det, men fordi det desværre er reglen snarere end undtagelsen. *t
Mht. kattelem, ville jeg helt sikkert vælge muligheden med chip, det er ikke vanvittigt dyrt, og du kan tage begge katte med, når du nu alligevel skal have fikset hankatten her i nærmeste fremtid, hvilket jo desværre er ret sandsynligt.
Jeg ville gå i evig bekymring, hvis mine katte havde halsbånd på.
Begge mine er chip'et, og man går mere og mere over til det, min dyrlæge siger, at får man katte ind, der viser det mindste tegn på at have haft kontakt med mennesker, så scanner man dem også for en evt. chipmærkning. Så fremtiden vil være, at man går mere og mere over til chips også fordi mange tatoveringer er næsten ulæselige.
Held og lykke med din hankat *k
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Kattelemme...
« Svar #4 Dato: 22 November , 2010, 09:50 »
Min nabos katte, som jeg jævnligt passer/kigger til, har for nylig fået kattelem med chip-ordning. Det tog lidt tid at vænne de 2 halvgamle til systemet, men nu virker det. Det var mere mig, der studsede over, at jeg ikke kunne skubbe lemmen op udefra, men kun indefra, og at dyrene ikke havde halsbånd på. Men som naboen sagde, 'du har jo ikke chipmærkning  ;D '
Nu er naboen selv en 'Dr. Dyr', så det er jo ikke det store problem, men du kan jo regne på, hvor meget foder, du vil spare, samt bare 2 gange dyrlægeregning i forbindelse med bid+bylder. Så er 2 gange chip vist hjemme.
Angående den sårede 'kriger' havde jeg samme problem forleden, omend ikke så voldsomt, bortset fra en del blodspor i badeværelset, så han ikke hærget ud. Men svaret fra dyrlægen kom prompte: sæt ham hellere på en forebyggende penicilinkur NU, end at vente til problemet har udviklet sig.
Og erfaringen siger, at det ALTID er en fredag aften, eller onsdag inden påske, at katten bliver sløj..
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Kattelemme...
« Svar #5 Dato: 22 November , 2010, 11:26 »
Vi har haft præcis samme problem som jer, forskellen var bare at slagsmålene fandt sted inde i vores hus og ikke i laden >:( Det var ikke svært at beslutte sig ;)
Den første lem vi fik, var en af dem der kræver halsbånd - vi vidste ikke at de andre eksisterede (det gjorde de måske heller ikke dengang)... Tro mig: de smider RIGTIG mange halsbånd, så inden vi fik skiftet havde vi både betalt for lem og chipning 2 gange ::)
Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil anbefale chipløsningen!
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Kattelemme...
« Svar #6 Dato: 22 November , 2010, 12:35 »
chip løsningen er et hit, og man kan faktisk have 15 katte på den samme kattelem, så ingen begrænsning der, sådan lige til at begynde med. ;D


mht øremærkning, så er det jo rigtigt at de har det med at blive utydelige, af den grund er min kat tatoveret i begge øre, og jeg vil altid have kattene både chippet og øremærket, chippen er altid aflæselig og øremærket gør jo at alle kan se at katten har en ejer, om det kan læses eller ej  /o
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Niels Andersen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 207
  • Hjemmegående skibs- og havenisse
Sv: Kattelemme...
« Svar #7 Dato: 22 November , 2010, 18:46 »
Fik mine to katte chipmærket for et halvt år siden. Det kostede 2000 kr. i alt inkl. kattelem! Det tog et par dage og lidt lokkemad før de havde helt styr på det der med selv at komme ind og ud, men siden har fungeret problem frit. Det eneste lidt trælse der har været ved det, er at nu kan de slæbe deres fugle- og musseofre indenfor og æde dem der... Så ind i mellem ser det altså ud som om der er eksploderet en solsort i bryggerset.

Men alt i alt kan det varm anbefales!!
1.4 Gallus gallus domesticus 'rød dorking'
0.1 Gallus gallus domesticus 'lys sussex'
0.2 Gallus gallus domesticus 'hul-i-hækken'
1.1 Anser anser domesticus 'grå danske'
1.1 Felis catus 'gråstribet alm. europæisk korthår'
0.0.1 Homo sapiens sapiens 'alm. dansk' - egen avl :)

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Kattelemme...
« Svar #8 Dato: 22 November , 2010, 19:53 »
Jeg siger også chip-lem. En del dyrlæger kører faktisk tilbud sådan at hvis du både får katten chippet og køber lemmen, så får du det til en pakkepris - men du skal regne en 15-1800 kr.

Det er utroligt sjældent, at katte hænger sig i deres halsbånd - simpelthen fordi kattehalsbånd er lavet, så de enten springe rop, eller har elastik i, så katten kan tage det af. Det betyder jo så tilgengæld, som du er inde på, at den taber evt. magneter. Ulempen ved magnetlemme er også, at hvis naboen også har sådan en, så kan deres kat stadig gå ind, fordi dens "nøgle" passer i låsen.
De første generationer af chiplemme havde lidt problemer og virkede ikke altid. Der hvor jeg arbejdede måtte vi sende en del retur, men det er snart længe siden, at jeg har hørt om problemer.

Offline Heidi NJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 526
  • Det er høns! De er ikke organiserede!
Sv: Kattelemme...
« Svar #9 Dato: 22 November , 2010, 22:20 »
Tusind tak for input. Ringede til min sædvanlige dyrlæge i Silkeborg i dag. De skal have 906,25 kr pr. kat. Jeg har sådan set allerede bestilt tid til chipning på fredag samt "efterkamptjek" af Basen.

Her til aften hvor jeg så læser de seneste input tænker jeg egenligt, at det lyder som en god pris de skal have i forhold til andre. Jeg har dog fuld tillid til vores dyrlæge og det er jo vigtigere end prisen, men der skal også være en mening med galskaben. Heller ikke her vokser pengene på træerne. Så måske jeg ringer til et par dyrlæger mere i området i morgen.

Da jeg var færdig med indlægget tænkte jeg egentlig, at det var blevet et meget langt indlæg bare for at spørge om kattelemme. Men jeg er da egentlig glad for at jeg fortalte hele historien, for jeg viste godt at dyrebid kan give voldsomme infektioner. Men troede faktisk at der skulle "mere sår til". Så også tak for svarene om efterkamppleje.

Jeg har stor medfølelse med naboens to (eller flere?) katte. De ser lidt forhutlede og tynde ud, så jeg kan egentlig godt forstå de kommer forbi. Vi overtog ejendommen den 1. januar i år. Vi fik vores egne katte ca 2 uger efter, det var min svigerindes, som de ikke kunne have mere. Kort efter opdagede jeg at der var en meget sky rød/hvid kat på vores høloft. En dag fik jeg et nærmere kig på den og så at den havde store sår i begge ører og den var meget tyk. Jeg gik en tur rundt til de nærmeste naboer, men ingen af dem jeg talte med manglede katten. Det regnede jeg nu heller ikke med, for folk der lader deres katte rende rundt i den tilstand bekymrer sig vel ikke meget om dem eller hvor de er. Jeg var også nede ved nabogården, hvor de to røde der kommer her nu er fra (det er jeg sikker på), men de var ikke hjemme. Det var først engang i april/maj måned, at jeg så at der er en del røde/hvide katte hos dem og her efterfølgende føler mig overbevidst om at katten fra i vinters var deres.

Jeg havde ikke samvittighed til at lade katten være og var egentlig også sikker på, at den ville blive til flere med den mave den rendte rundt med. Denne hunkat gjorde ikke vores egne noget og derfor kunne jeg såmænd godt leve med den var der. Jeg snakkede med en rar dame hos dyrenes beskyttelse. Jeg sagde jeg godt kunne have den, men at jeg altså ikke kunne overskue at have 4-6 killinger lige om lidt også. Jeg kan desværre ikke længere huske ordret hvad hun sagde, men betydningen var i hvert fald at selvfølgelig skulle man redde dyrene, men ikke på bekostning af "alt andet" = man skulle jo have råd til at tage sig ordentlig af dem. Vi aftalte at jeg skulle tage den med til dyrlægen (da en fremlysning herude ingen effekt ville have, da der ikke er noget centralt sted hvor de fleste kommer) og få den undersøgt, hvis dommen var at den skulle aflives ville de tage sig af regningen. Hvis katten kunne reddes og jeg stadig ønskede at beholde den, så ville dyrenes beskyttelse betale for at få den neutraliseret, mens jeg selv skulle betale resten af behandlingen.

Katten var meget sky, men det lykkedes mig at lokke den med lidt mad og da jeg først fik fat i den var den meget kælen og meget sød. Den var ikke gravid, den runde mave skyldes en infektion. Dyrlægen vurderede at katten var 4-6 år gammel og altså ikke helt ung længere. Det i ørerne skyldes at den havde mider og derfor havde kradset sig til blods. Vi diskuterede det lidt, hvis det havde været vores egen kat synes dyrlægen selvfølgelig at den skulle behandles. Men vi viste jo ikke hvad den evt yderligere fejlede (katteaids, kræft mv), og det ville vi først kunne få svar på efter et par uger, dvs så skulle man behandle også måske alligevel ende med at aflive den. Det synes hun var meget for en tilløben kat. Jeg kunne nu godt have levet med at behandle den, hvis jeg så var rimelig sikker på at det var det. Så aflivet det blev den. Jeg  <W . Jeg har meget let til tårer og denne søde kat havde allerede vundet mit hjerte.

Som nævnt er jeg her efterfølgende blevet overbevist om at også denne kat var naboens. Og selv om jeg endnu ikke har mødt ham, så må jeg tilstå at efter jeg har set tilstanden på nu tre af hans katte, så har jeg allerede dannet mig min (ikke særlige) pæne mening om ham. Hans køer ser nu sunde nok ud ... på afstand i hvert fald!

Så selv om det gør ondt, må leve med at jeg ikke kan overkomme, at redde alle naboens katte (skruen uden ende) og tror det er håbløst at gå i dialog med ham. Så nu må jeg beskytte mine egne bedre - chiplemmen bliver installeret i weekenden /o
Med venlig hilsen Heidi

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Kattelemme...
« Svar #10 Dato: 22 November , 2010, 23:26 »
Jeg vil nok sige, at det er dyrt, men så er der sikkert også en konsultation med i prisen.

Jeg tror nok vi giver omkring 250,- kr pr chip, og alle vores killinger til salg er chippet inden de går videre til ny ejer. Prisen er så uden konsultation, den betaler vi jo samtidigt for et helt kuld, der også vaccineres.
I dit tilfælde vil jeg også klart vælge at montere chip styret kattelem, og den kan jo nemt programmeres til nye katte.

Ved nærmere eftertanke, så synes jeg det er uhyggeligt dyrt, for en chipning...
Har du ikke bestilt en sundhedskonsultation med vaccination samtidigt?
I så tilfælde passer prisen bedre, men så burde der være rabat på kat nr. 2
« Senest Redigeret: 22 November , 2010, 23:33 Fra Børge Bech Jensen »
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Kattelemme...
« Svar #11 Dato: 23 November , 2010, 00:12 »
Da jeg flyttede fra København til et landområde på Falster, havde alle de lokale landmænd forhutlede katte. Efterhånden som jeg charmede mig ind ved bl.a. at passe deres dyr af og til, faldt snakken jo også på kattene som jeg jo også mente skulle have foder sammen med produktionsdyrene.Tænk, de troede helt seriøst at en sulten kat fanger flere mus *s. Så fulgte en langvarig pædagogisk indsats som tilfældigt faldt sammen med en epidemi af kattesyge (de var jo ikke vaccineret) og en efterfølgene muse-/rotteplage grundet kattemangel. SÅ fik de lært både at fodre, give ormekur og få vaccineret. Det er mange år siden nu, men min svoger, der er én af landmændene, fik for tre år siden NEUTRALISERET TRE KATTE! Det var virkeligt grænseoverskridende for ham ;D og han fortæller jævnligt om prisen. Til gengæld er han stolt af sine flotte, velnærede katte - og over den bunke mus og rotter, der hver morgen ligger på stribe på møddingspladsen. Så det kan lade sig gøre at forklare lidt om at katte jager af lyst og at jo mere FIT en kat er, jo mere går den på jagt. Til gengæld gider de altså ikke æde musene. Så dem må svoger fjerne. Også nabogårdene har nu flere velplejede katte - så det er da en solstrålehistorie selv om den strakte sig over femten år.
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Kattelemme...
« Svar #12 Dato: 23 November , 2010, 06:18 »
Det lyder til at være en rigtig god beslutning, Heidi  /o
Men som Børge skriver, plejer der at være mængderabat. Du kan da, som du skriver ringe lidt rundt, og så fortælle din dyrlæge, hvad du kan få det til andre steder.
Børge bor da i nærheden af dig, så måske skulle du ringe til hans dyrlæge og få en pris?
Det, du skriver om katte på landet, er desværre ret almindeligt. Mange har den opfattelse at katte er brug og smid væk dyr. Og eftersom der er så mange af dem, skal man da ikke bruge penge på dem, for dels har de jo ni liv (siger man), og dels kan man altid få en håndfuld smidt i nakken, når de ni liv er opbrugt.
Mange mener desværre ikke, at man har et ansvar i forhold til uønskede killinger, specielt hankatteejere - de står heller ikke med en flok små.
Jeg ville ønske, at respekten for en lille kats liv var lidt større. Her er vejen frem nok som Ankerine beskriver.  :D
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Lotte M. S.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 348
Sv: Kattelemme...
« Svar #13 Dato: 25 November , 2010, 18:29 »
Jeg vil også anbefale chip-kattelem. Jeg synes at det lyder lidt dyrt, for chipmærkning. Ring rundt og hør priser, du behøver jo ikke skifte dyrlæge. Jeg arbejder selv hos en dyrlæge og det er lidt pinligt, jeg kan ikke huske hvad vi tager for chip og kattelem  :-\
ps: min kat er både chipmærket og øretatoveret og jeg har chip-kattelem, jeg har bare ikke fået taget den i brug endnu - den står pivåben ind i stalden, for at lære ham at gå igennem, kan være jeg skal få sat batterier i i weekenden  :D
MVH Lotte
1,16 Sort/kobber Maran
0,3 sort/sølv Maran
0,1 guldrandtegnet Wyandot
0,1 rustfarvet Welsumer
0,1 Hvid Stor Silke
1,0 sort/hvid Maine Coone
2,0 børn årgang 2004 + 2005
http://www.maranklub.dk
www.noof.dk
www.fynskestenklub.dk

Offline Heidi NJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 526
  • Det er høns! De er ikke organiserede!
Sv: Kattelemme...
« Svar #14 Dato: 29 December , 2010, 11:37 »
Lige en opdatering.

Jeg kontaktede en anden dyrlæge i området. De skulle have kr 1250 for at chippe begge katte. Jeg ringede herefter til min sædvanlige dyrlæge igen og sagde at efter jeg havde drøftet sagen med gode venner, kunne jeg ikke forstå de var så dyre og om de var sikre på at prisen var uden øvrig konsultation. Jeg ved ikke hvad der var gået galt da jeg fik den første pris oplyst, men de beklagede fejlen og sagde at det kostede kr 940 for begge katte. Så de blev chippet og Basen blev "efter kamp tjekket" (stort set alle sår sad på forparten af ham, så han har taget kampen op). Dyrlægen pillede sårskorper af ham i stor stil, men der var tilsyneladende ikke gået betændelse i dem, men han kom på pencillin i 5 dage alligevel.

Vi viste kattene lemmen et par gange og lokkede dem igennem med lidt foder, også havde de helt styr på det. Vi fik lukket hullet oppe på taget, som de andre katte brugte som indgang. Og hold da fast foderforbruget er faldet! Tror max vi bruger 20% af hvad vi brugte før og der står altid foder til dem nu. Før var skålene tomme allerede når vi kom derover igen efter 1 time og kattene tiggede efter mere. Bortset lige fra de første par dage, så ser vi heller ikke naboens katte her mere, så de gider slet ikke være her når de ikke har adgang til foder. Så investeringen i lem og chipning er hurtig tjent ind på mindre foder og ingen tur til dyrlægen pga slåskampe.  /o
Med venlig hilsen Heidi