Jeg fandt hende Mortensaften, med en vægt på kun 338 g var hun ALT for lille til at klare vinteren på egen hånd, hun må være født for sent på året, for hun var ellers sund og fin. Jeg blev fortalt, at mange er født sent på året i år pga. den lange vinter. Hunpindsvinene kommer først i løbetid, når de har en vægt på 800-850g, så det kan betyde, at de kommer for sent i løbetid, så ungerne ikke kan nå en god vægt, får kulden sætter ind.
Hende her kommer til at springe dette års vintersøvn over.
Er det ikke bare et yndigt lille ansigt?

Pindsvin taber ca. 300 g på en vinter uanset før-vægt.
Hun bor nu hos en dygtig pindsvineplejer. Til foråret får jeg hende hjem i haven igen.


De næste aftner, skal jeg holde øje med, om der evt. skulle være flere fra samme kuld.