Vil lige forsvarre lidt at bruge høns til fasaner. Tror faktisk de kan have et godt liv.
Dem som følger med når man køber fasaner er små hanekyllinger, som er ruget ud rugemaskine (ikke at der er noget galt i det). De går så i en voliere sammen med fasanerne, har et frit men godt hønseliv. Nogen vælger så at indfange dem og bruge dem til suppe, andre vælger at blive ved med at fodre dem og så kan de gå i volieren til der kommer fasaner igen.
Vi har en dværghane som går i voliere på andet år, vi havde ham hjemme i vinters, men måtte skille os af med ham, fordi han larmede for meget, så han flyttede på landet og boede der sammen med en masse damer. Men her da vi fik fasankyllinger igen, kom han tilbage i skoven. Han er superduper til sit job, galer når der kommer nogen og passe virkelig på fasanerne.
Han er skovens konge. Vi fik tre hanekyllinger med fasanerne, de går der også, når de er lidt hårde ved fasanerne, smutter dværghanen lige hen og basker dem en. I år har vi valgt at sætte nogle dværg damer derind også, det fungerer fint., så nu bliver alle høns og haner i skoven så længe de lever. Volieren er 100 x 100 meter, der er en del træer de putter i og der er læ for blæsten. Tit render de udenfor volieren, men det er deres base så de vender altid tilbage. De er bestemt ikke utrygge ved mennesker, de render lige i hælene på en når man kommer, så jeg er overbevist om at de stor trives.
Men vil da også lige ønske Anne-Mette held og lykke med din nye logerende, er sikker på det nok skal gå godt.