Der er nok mange der allerede gør det, men her er alligevel et lille tips til alle dem som ikke har mulighed for at lade sine høns løbe helt frit omkring hele dagen:
Smid alt det løvfald og blade der falder af træerne på denne årstid, ind i hønsegården. Ikke kun en spandfuld, men et ordentlig lag! Så det bliver til en hel skovbund. Grene og rødder og også gode.
Hønsene elsker det simpelthen - og smider man så lidt korn ind en gang imellem når man kommer forbi er det bare toppen! Så er hønsene beskæftiget næsten i dagevis, og er fri for at gå på den bare, og til tider fugtige, og kedelige jord som der jo hurtigt kommer i de fleste hønsegårde på denne årstid.