Mht. rheinlænderne er der ikke mange af dem i Danmark. Hende vi har købt dem af har købt sine med hjem fra Tyskland, og hun overvejer at stoppe med racen igen, da den har vist sig svær bl.a. pga mareks. Hun har virkelig haft meget arbejde og kun lille udbytte. Men HVIS de er sunde og raske, så skulle de i følge hende være gode æglæggere og fremragende at spise - de har ret stort brystparti, og det er lyst og finttrevlet kød. Jeg kan svare på lidt mere ganske snart, vi slagter umiddelbart 2 haner sent imorgen. De er 21 uger gamle.
De har et roligt temperament, men er ikke klappehøns. Jeg har kunne håndfodre ganske få gange - med hjemmebag

og de kan godt komme og spise mens du har hånden nede ved deres mad og sidder på hug i blandt dem, men de hopper lige uden for rækkevidde, hvis du gør tegn til at ville ae.
De flyver gerne i træer, hvis de har mulighed for det, så vi blev anbefalet at holde dem i overdækket hønsegård. Vores går dog frit. Og med frit mener jeg faktisk HELT frit, for vores gårdsplads er ikke lukket bag til, så de går gerne i haven, og derfra er der faktisk frit til vores mark og noget skovlignende krat. De vender dog hjem til hønsegården ca. hver time - bare lige for en sikkerheds skyld - og både hund, 2-årig knægt og vi selv kan lege hønsehyrde og gænge dem hjem så let som ingenting, hvis de ikke allerede er gået hjem frivilligt. De står gerne og hopper ved indhegningen, når vi er på gårdspladsen, bare for at komme ud, og de kommer når jeg kalder.
Jeg synes det er fine og stolte dyr, men når man tænker på at de er 5 mdr. nu, så synes jeg faktisk de er lidt små - men det KAN jo altså godt være noget med at de har haft mareks florerende iblandt sig.
Vi er ikke sikre på at vi vil fortsætte med racen. Vi fik en dårlig start, og det tror jeg er afgørende. Og så er det sværere at få blodfornyet end det er blandt fx de brune landhøns (dem er der en del flere af).
Rheinlænderne er vores ALLERFØRSTE høns nogensinde og vi fik dem fra daggamle. Som kyllinger har de været med i børnehave og gået frit på bordet mellem børnene uden at skide af skræk eller flakse væk, og jeg har virkelig været glad for dem. Nu venter vi første æg lige om forhåbentlig snart.
Sidste ting: de ruger ikke selv.
Håber det kan hjælpe dig i din beslutning.