@ Frida, jeg synes det lyder godt. Bliver det så den lokale eller DFfR eller måske begge? Jeg er fuldstændigt enig med dig i, at man ikke altid bare skal skippe de høns man nu engang har det godt med og som fungerer i flokken. Ikke alle har en ½mill. høns gående til at sortere i.
Hvad angår at udstille ikke så "rigtige" eksemplarer, så synes jeg faktisk, at det kan være en god guide for evt. nye ejere af racehøns. Når der på en bedømmelse står angivet en eller anden fejl, ja så kan man jo se den på stedet, gå hjem og se om det også er tilfældet i ens egen besætning og så arbejde derfra.Jo flere vi er af den slags udstillere, jo bedre er vi så også stillet, hvis nogen skulle formaste sig til at hejle os igennem.
Hovedsagen må være, at man gør det så godt man nu kan, med det forhåndenværende materiale som selvfølgelig ikke skal være helt ude i hampen, det er jo ikke meningen, at man skal splitte racen ad.At komme på udstilling betyder jo også at man lærer og kan give ordentlig besked til de der evt. måtte købe ens kyllinger. Nogle fejl er ikke så alvorlige som andre.
Duehale, hasevinge, rå skuldre o.s.v., hvad er det? Kommer man med et dyr med en sådan fejl , ja så får man det jo at vide og jeg kan ikke se, at det på nogen måde skulle trække standarden for selve udstillingen ned.
Mit (foreløbige) indtryk af racehønseavl er, at det ofte er noger rod. Nye farver skal ind inden man rent faktisk har fået styr på dem, der allerede er. Det er sikkert ret menneskeligt, jeg kan ikke selv sige mig fri af tendensen. Jeg er vant til, at der er afstamning på de dyr jeg har, hvor man med tiden og erfaringen lærer sig, hvilke individer man ønsker at undgå i sin videre avl.
En højt præmieret hane kan jo i realiteten være en krydsning, som når den kommer i avlen laver mere skade end gavn.Skuffelsen må være enorm, hvis de kyllinger der kommer ud af en avlsstamme, købt for en ret høj pris, viser sig ikke at være af tilnærmelsesvis samme standard som forældredyrene og måske med et dårligt og alt for flyvsk temperament.
Køber man racerene dyr af god kvalitet, har sælger et ansvar for, at det er i orden og hvis det ikke er, så i det mindste har en forklaring på hvorfor.
Skal der være racetypiske høns i haven hos folk der ikke udstiller skal temperamentet være perfekt alt efter race selvfølgelig, for her er hønsene en del af familien og mange ønsker den glæde det nu engang er at have et par hold kyllinger om året.
At der er enkelte der ikke er OK er i orden, men målet må vel være at hovedparten af kyllingerne er racetypiske på de fleste felter? Hvis og når man eksperimenterer er det min holdning, at man gør det færdigt inden man sælger af det.Her hjælper det jo med samarbejdspartnere, men de skal have den samme indstilling.
At have en lille flok kvalitetsdyr og gøre sig på udstilling med dem og deres afkom er da meget bedre end at have 100vis af dyr hvoraf kun nogle få kan gå gennem nåleøjet, rent statistisk.
Sidst, men ikke mindst tror jeg man skal lade være med at skifte race hele tiden, avl tager tid og der skal altså nogle generationer til at finde ud af om de dyr man har avler som man vil.
Så er jeg blevet oplyst om, at det link jeg har indsat, intet har med DFfR at gøre, men fra en nordisk specialklub. Jeg anede ikke, at man bare kan lave en klub udenom hovedorganisationen, men jeg bliver klogere og klogere forhåbentlig.
Uha, igen et langt indlæg med mine betragtninger længe inden jeg har så megen erfaring at jeg egentlig kan tillade mig at nedfælde det offentligt, undskyld.
VH Gunni.