For mig er det nemmest, hvis det er en fjollet hormonpumpet unghane eller en ondskabsfuld høne der hakker alt omkring sig.Men en sød og rar hanekylling som tillidsfuldt kommer mig i møde eller en høne der trisser i hælene på mig, så er det meget svært, med det resultat, at her da går nogle høner som egentlig burde væk.
En gammel "staldhøne f.eks., men hun kommer troligt ind i huset et par gange om dagen og skal have sit franskbrød, man kan tage hende og bære hende ud igen.
Sådan en kan jeg ikke slagte.Det var også hende der kørte på barnebarnets bagagebærer rundt på avlingen da han var mindre om som sad i hans favn sammen med bamsen og så "Olsen Banden"

Hvad hun er for en race ? En hybridhøne som stadigvæk lægger et par æg om ugen, omend de er noget tyndskallede.
Sådan er der så meget. I øjeblikket sorterer jeg jo avlsdyr og her tager jeg også højde for temperamentet, men når de så er så søde og tamme, ja så synes jeg det er svært.
Hanekyllingerne som jeg har sorteret fra, undgår jeg for megen kontakt med, så er det lidt nemmere og de smager jo altså godt. Sælge frasorterede dyr gør jeg ikke.
VH Gunni.