Så skete det for alvor.
I søndags slagtede vi to overskudshanekyllinger med umulige kamme, dvs. Søren svang øksen, jeg klarede resten. Det var meningen, at jeg ville plukke, men de var på et stadie i fjerskifte, det gjorde det helt umuligt, så jeg flåede dem i stedet.
Det er ikke en fordel at man har haft dem i varmt vand, hvis man vil flå, for så bliver man nødt til at fjerne en del af fjerene alligevel
De blev lagt i køleskabet i en plastikpose, for vores søn, svigerdatter og seneste barnebarn (Mikkel på godt 7 måneder) kom i går, og så skulle der jo lidt godt på bordet.
Jeg tilberedte dem (kyllingerne - ikke familien) i trykkoger med gulerødder, løg, hvidløg, bacontern og en sjat rødvin og så nye kartofler til; der kom også lige en sjat piskefløde i sovsen. For første gang spiste jeg mere end den sædvanlige pligt-mundfuld.
.
De var meget møre, men alligevel med "bid" i kødet.
Manden og resten af familien roste dem til skyerne.

Jeg tror også, det hjælper, at jeg har så mange kyllinger i år, og at jeg mentalt har gået og pep-talk'et mig selv til, at man da skal spise sine egne hanekyllinger.
Skulle det nu ske at Lille-Hans

udvikler sig til at skulle slagtes, kan jeg nok ikke spise med, for Lille-Hans er ham, der hver aften flyver op på mine skuldre og sidder og nusser mig i nakken, mens han pludrer løs om dagens begivenheder, han er den eneste overlevende fra det kuld, som led en krank skæbne pga. en vis rød hankat fra nabolaget.