Spændende tråd.
@ Anne Vibeke.
Spring ud i det. Find et lille nedlagt landbrug i nærheden af hvor du bor, eller hvor du kunne tænke dig at bo. Som andre siger, trods det mere arbejde og de større udfordringer, vil du næppe fortryde et sekund, hvis du er til den slags liv.
Vi tog springet for 12 år siden, fra villakvarter med ligusterhæk, om et frimærke af en have, i en af de 'pænere' dele af Næstved til et 'mindre velholdt' netop nedlagt landbrug ca 10 km fra Næstved centrum. Og jeg vil ikke tilbage igen, uanset hvad der sker.
Enig med Finn. Frilandsgrise er nok at tage munden for fuld. Det er lidt for besværligt. Men grise kan også sagtens have et godt liv på stald. Det er blot et spørgsmål om at give dem rigeligt med plads, masser af halm at rode i, og lidt legetøj til at fordrive tiden med. Og så selvfølgelig forkæle dem med alt godt af rester fra køkkenet.
@Lestat
Industrigrise skal vist helst ikke over knapt 70 kg, da der ellers er fradrag i afregningsprisen for overvægt (fedt). Problemet med industrigrise er at de har for lidt plads at røre sig på og derfor anses det for uønsket at de bliver meget tungere end knapt 70 kg.
Jeg opfeder 2 x 3 grise om året, og disse får lov at gå til de er 100-110 kg tunge (slagtet vægt). Disse grise har et staldareal at boltre sig på som nok, hos en svinebonde, ville have huset 20-25 svin. En 1/4-del af stalden er dækket med halm, som de dels ligger i, dels æder af, og som suppleres op 1 gang hver uge når der renses ud. De har et par basketball-bolde at lege med samt diverse tov-arrangementer som de kan gnave i eller på anden vis beskæftige sig med.
Vi får dem som 20-25 kg store og har dem gående i små 100 dage. Når de kommer er de totalt skræmte for mennesker, men de når at blive 100 pct håndtamme inden de skal herfra igen (man nænner næsten ikke at sende dem til slagt).
Der er mindre fedt på mine grise og en helt anden struktur i kødet end der er på det svinekød man kan købe i supermarkederne og jeg ville nødigt være henvist til at skulle købe svinekød i supermarkeder eller hos slagter nu hvor jeg er vant til det svinekød vi selv kan producere. Dette på trods af den højere slagtevægt.
Vedr minigrise
De er selvfølgelig søde at se på, meeeen, helt ærligt. De er tænkt som kæledyr, men er stadig svin. Dvs de bider i alt, de æder alt og de skider lige hvor og hvornår det passer dem, så de hører stadig til i en stald/svinesti. Har min tvivl om de virkelig slår igennem som mere end et modefænomen. Jo, man kan selvfølgelig tjene godt på at avle dem og sælge smågrisene, i starten. Lidt som strudsefarme for 10-15 år siden. I min bog er det blot et pyramidespil i en ny forklædning. De første 10, 15, 20 avlere i Danmark kommer til at tjene på det (og sikkert ganske godt) og dem der kommer til herefter kommer til at betale for festen.
Lidt malurt skal der til.