åhr øv. Jeg skal selv afsted efter 2 par nyligt varmefri vagtler i nær fremtid, de er bare sådan nogle lystige små nullermænd at have rendende. Det er dejligt den der måde børn bare tager det sådan lidt oppefra og ned på, når uheldet sker, heldigvis. Jeg synes jo at det må skyldes en blanding af god sund uspoleret logik - og god opdragelse

I torsdags kom vi jo hjem til en syg høne, og datteren hjalp med at fore en trækasse til den til sygeseng. Næste morgen sprang hun ud af sengen og spurgte som det første til sin "syge hønsebassehane". Den var i mellemtiden båret ud i mellemgangen i dyrehuset, og jeg var absolut i tvivl om hun skulle derud, selvom faren allerede var der. Men hun fik lov, og jeg bar hende ud (bare tæer) og på vej ind til huset igen hørte jeg hende remse op til hendes far, at først var der den lillebitte kylling som var for syg til at komme i børnehave, så den døde, og så spiste Rødemis en, selvom det må den ikke, og så.... ja vi har jo mistet 4 ialt, og som hun stod dér og remsede op smilede jeg faktisk. For selvom det er sørgeligt, så er det bare sådan noget der sker, og så må vi mase videre med det, der er tilbage.
Heldigvis fik jeres vagtler en munter tid i det høje græs inden der blev stille.