Her er en lille historie, som jeg aldrig fik skrevet herinde:
Min veninde har i sidste weekend hjulpet sin ældste høne hjem til hønsehimlen. Hun var ikke syg, men begyndte at vise, at hun var træt og gerne ville genforenes med utallige af sine børn, slægtninge og venner.
Igennem sit liv var Kylle til stor glæde for sin menneskefamilie, hun var en kærlig og fantastisk dygtig mor til mange, mange kyllinger. Kylle var i mange år en respekteret og vellidt leder af den skiftende flok, hun levede i, og i de senere år har hun "bare"været et elsket medlem af hønseflokken. Kylle var tam...meget tam...hun nød til det sidste at hoppe på skødet og få en sludder med sin menneskemor eller et af de andre mennesker, hun levede sammen med og for fleres vedkommende, voksede op sammen med.
Kylle var gammel...meget gammel. Hun blev medlem af familen, da min veninde anskaffede sig sine første høns...for mange år siden.
Kylle havde et fantastisk liv og vil blive slemt savnet..og altid husket af os, som kendte hende.
...og hvad er det så, som gør, at Kylle kan være interessant at høre om for andre end os, som kendte hende??...
...jo...Kylle kom ud af ægget i sommeren 1994!! Den pragtfulde høne blev 16 år
