Jeg vil lige give mit besyv med.
Jeg kender mange der holder høns og vel omkring en femogtyvende del (1/25) avler. Resten formerer bare skidt og kanel i en pærevælling.
Der er i blandt dem der avler én som kan komme lidt i samme kategori som trådens ophavsmand nævner. Hønsene har gårde på 2 * 4 meter og bagvedliggende rum på 2*2 meter.
Han holder udelukkende store racer og han har 5 racer. Hver race består af en stamme med 4 høner og en hane, evt blot 3 høner.
Sine haner udvælger han fra bure på 1*1 meter som står på jorden.
Da jeg besøgte ham første gang kunne jeg jo ikke holde min kæft, så jeg pladrede ud med hvor lidt plads de har. Det faldt ham jo nok lidt for brystet, så vi tog en snak og blev i enden enige om at være (lidt) uenige.
Jeg forventer ikke at folk holder deres høns i kæmpe volierer. Jeg kender hønsehold fra byernes småhaver og baggårde hvor de typisk har 4*3 meter nederst i gården til hus og gård. Og jeg har set så mange høns trives og strutte af vitaminer der. Lægge super velsmagende æg og være til stor underholdning for børnene. Så vi blev enige om at han egentlig bare skulle have lavet gårdene 1 meter bredere så ville jeg ikke have tænkt nærmere over det.
Men når det så er sagt, så forstår jeg jo godt avlerne. Dem der ikke holder Disney høns. Men som målrettet arbejder i generationer. Og dem er jeg glade for! For ellers var rotationsavl umuligt idet der ikke kunne finder ordentlig gen materiale. Så kunne vi skrive hønsebøgerne om og slette alt om krydsningsfrodighed og racer.
Og der er brug for de rene racer mener jeg, og derfor vil vi se disse lidt kummerlige forhold enkelte steder. Fordi der er 24 der holder høns for hver gang der er en der avler høns. Så nummer 25 er nødt til at have mange racer for at vi kan holde racerne i hævd.
Jeg beskæftiger mig ikke meget med hønseavl. Faktisk er jeg tilbøjelig til at sige slet ikke da det er rotationsavl jeg driver for slagtekødets skyld. Men indenfor kaniner avler jeg. Og der er det overordentlig svært at finde nogen der avler min race. Og når man som jeg i over 1 år ikke har fundet nogen der har rene dyr, så tynger det en. For hvad skal det nytte. Alle andre blander.
Så mine kaniner har ikke de store folde jeg gerne så, eller de store bure jeg ville elske de havde. Men dyrene er rene. Og uden de små folde og små bure så var racen måske slet ikke til længere. For racers popularitet kommer og går. Det ene år Faverolles, det næste Maran. Så er det silker og så er det de gamle danske racer. Derefter er det den lyse Sussex og så bliver det Kochin. Vi ved ikke hvad der sælger næste år, men helt sikkert er det at hvis vi vil have racer må vi takke de avlere der er.
Der er mange af de dygtigste avlere der er temmelig gamle i dag og slet ikke med på IT bølgen og derfor er de slet ikke representerede herinde. Derimod er der mange mødre på barselsorlov eller med arbejde der udføres hjemmefra og i den gruppe er der en tendens til at falde i svime over kyllinger, rugemaskiner og små kyller der løber rundt med orm. Med et pop-ord så er de eksponenter for den Disneyficering af vores dyr som samfundet i det hele taget gennemgår.
De gamle avlere derimod har holdt høns i gode tider og i svære tider. De har betalt år efter år til foreningerne, betalt for udstillingsnumre og bordplads og bedømmelser og kontingenter til medlemsbladene. De har opført og vedligeholdt det ene hønseanlæg efter det andet, ofte med meget små penge, og fodret på dyrene og ærgret sig og glædet sig.
De har spist dyr med 94 point, fordi de ikke var rene nok i farverne, eller havde et dårlig temperament. Fordi de havde 2 med 95 point og en med 96. De har rengjort og stabiliseret racerne i årtier, men herinde er de ikke så mange. Og de forhold de syntes var rigtig gode i 50erne og 60erne er bare ikke gode nok for vore unge, nutidige øjne, der har set bambi og venner 700 gange. Som ikke har lugtet et hønseri i virkeligheden. Og som ikke holder høns for madens skyld men fordi det giver os et afbræk i en tosset hverdag, med noget som giver mening.
Mine bedsteforældre holdt altid dyr, deriblandt høns. Og mens vi her på matriklen kan ikke lade være med at gå og snakke med vores høns, "Hvor er du fiin ven", "Dyt dyt her kommer mutter med mam", "Ikke hakke på pullergøj, vel Julie" så var det eneste min bedstemor nogensinde sagde til sine høns var "komse komse komse" og "flyt dig" hvis der var en særlig stædig en der ikke gik væk af vejen.
Nå ja og så "Velbekomme" når den blev spist.
Og der er altså lang imellem de 2 fronter, det kan alle vel se.
Dette skal i øvrigt ikke ses som en underkendelse af trådstarterens indlæg og oplevelse. Jeg tror på at det var kummerligt det du så. Det sker også at jeg ser sådan noget, men så køber jeg ikke noget, men tager afsted når jeg har pointeret hvorfor. Det er sket flere gange med mine kaniner. At det er for kummerligt. Og så må man sige noget og gøre noget ved det.
@ Rixen.
Mine 8 høns der overvintrede havde kun 1 m2 hønsehus. De gik frejdigt ud i sneen hver morgen og gav sig til at spankulere rundt for at få gang i blodomløbet. Hanen Romeo galede så det var til at få tinnitus af og tog sig med vanlig nidkærhed af sine pligter overfor damerne. Termometret inde i huset sagde + 5 til 9 grader når de blev lukket ud afhænging af om det blæste eller ej, selv om der var -12° udenfor.
Jeg har ikke lys i mine hønsehuse, men mine høns begyndte at ligge æg igen den 16 januar. 24 dage efter vintersolhverv mente de at nu var forholdene til det. Mine racer er lys sussex og wyandot og hvid Italiener. Det var wyandotterne der startede og fik trukket resten med så alle var igang omkring første februar.
Ingen af hønsene blev syge af det. Faktisk fik jeg først sygdom igen da det tøede. En parasit satte sig på Romeos øjenlåg i nogle dage og han blev blind på det ene øje. Så han fik øksen og vi fik grydesteg

Nu har jeg en ny Romeo.