Det lyder dejligt, Marianne. Tillykke med den ny!
Jeg har også oplevet katte, som var nært knyttede, sørge over hinanden. Jeg havde engang et brødrepar, hvor den ene blev kørt ihjel. Det var slemt at se, den anden sidde ved graven (Det gjorde den også), men det var næsten ikke til at bære, når den kom om aftenen, fordi jeg skulle gå med den ud på jagt istedet for dens makker. Der var ikke noget at være i tvivl om. Den kaldte og kaldte, mens den vandrede hen ad "jagtstien" og så sig hele tiden tilbage, om jeg nu var med.
Katte er herlige dyr.