Hej allesammen,
Er der nogen der har erfaring med opfostring af solsorteunger?
Min ven reddede to store unger fra en kat som havde revet deres rede ned i hans have. Katten tog den sidste unge.
Desværre er min ven allergisk for fugle, og kunne derfor ikke selv tage sig af dem, så nu bor de i mit gæsteværelse.
De bor i en lille kasse foret med avis og hø, og jeg fodrer dem med en mos af kogte æg, rasp og vand. Derudover får de vand med en lille pipette. Jeg vil tro de er to uger gamle. De har fået fjer, men har stadig dun der stikker ud hist og her, og de kan ikke flyve endnu.
Jeg har læst diverse artikler på nettet om hvor dum og ansvarsløs man er, hvis man tager fugleunger ind, men skaden er nu en gang sket, og jeg kan sørme godt forstå at min ven ikke bare kunne se til.
Er der mon nogen der har nogle gode råd?
De bedste hilsner
Julie