Jamen, jeg har jo alle de hersens lækre og skønne fjerkræ, som fylder vores liv med glæde

Men en af mine silker, hænger lidt med næbbet

Hun sidder konstant for sig selv, og sover også meget. Jeg har haft hende under observation i nogle dage, og i dag tog jeg hende op fra sit gemme bag skrukhuset, og satte hende hen til maden (normalt kan jeg ikke bare sådan lige tage hende op). Da hanen fik øje på hende, jagtede han hende ind i huset. Da jeg igen satte hende hen til maden, hakkede en af de andre silker efter hende, så hun igen flygtede ind i huset

Jeg har kikket ind i næbbet på hende, og der var ingenting. Så har jeg tjekket om hun skulle have læggenød, og det virker heller ikke til at være tilfældet. Utøj har hun heller ikke. Jeg overvejer at give en "saltsyre-kur", for en sikkerheds skyld, hvis hun skulle have orm, men mon ikke de andre også ville hænge med næbbet så? Jeg har også følt hende på kroen, men jeg kan ikke engang mærke den, så sur kro er det ikke. Men jeg er jo så bange for at hun ikke spiser noget...?
