Vi har et gammelt bøgetræ, stort og med en masse grene.
Sidste år tabte det alle sine blade ca. 1 mdr. efter at de var sprunget ud. De visnede som var det efterår.
I år er det så sprunget ud igen, men det er meget bart. Enkelte blade er begyndt at visne og enkelte sprang aldrig rigtig ud.
To meter op af stammen deler træet sig i to. Efter en kraftig byge kan der stå vand der.
Vi snakker meget om at fælde det, for hvis det er sygt, så er det bedre at vi bestemmer hvornår det falder.
Har nogen af jer erfaringer med bøgetræer som vores? Kender nogen evt. en trædoktor på Lolland/Falster der vil kunne vurdere træet?