Min tålmodige og overbærende mand har lige opfordret mig til at fortælle denne historie. Dette her må være det rette sted at komme med sådan en beretning (kollegaer og venner vil ryste overbærende på hovedet, og himle med øjnene

), men jeg er sikker på at I alle har prøvet noget tilsvarende

Jeg fik min første skruk i år, for 14 dage siden, og for første gang ville jeg prøve at lyse æggene. Jeg har kun en almindelig lommelygte, så der skulle være lidt mørkt når jeg forsøgte. Altså gik jeg ud i hønsegården, da der var ved at blive tusmørke. Min høne ligger i et skrukkebur i hønsegården, så jeg tog et æg og prøvede at lyse, men der var for lyst. Okay, tænkte jeg

. Jeg går da bare ind i det store hønsehus med ægget og lyser i redekassen der er derinde. Det må være fint tænkte jeg

. Som tænkt

, så gjort. Men nej, Der var stadig for lyst. Aha, det er jo fordi lyset trænger ind ved døren. Hurtigt hev jeg døren til. Klik, sagde døren. Den var lukket fra udvendig side, og jeg var fanget i hønsehuset

Vores hunde var gået med i haven, og må IKKE gå i hønsegården (de æder l...

) Normalt gøer de af hvad som helst. Så jeg tænkte

, at hvis jeg siger der er en "mis", så vil de da gø, og min mand vil da komme og få dem ind, og så kunne jeg kalde på ham når han åbnede døren. Men nej, hundene troede helt sikkert jeg ville lege osv. Så vupti, de kom ind af smuthullet

, som lige nøjagtigt er så lille, at jeg ikke kan komme ud af. De blev jaget ud samme vej. Fedt, tænkte de

. Nu kan vi få fred og ro til at æde hønsel...

Nu blev der så mørkt, at hønsene skulle ind. De havde aldrig set mage, så der blev en del uro blandt hønerne, men Axel (hanen) pludrede beroligende, og til sidst kom alle hønerne ind. Mia, som jeg har købt af en her fra Forum, satte sig helt op ad mig og puttede hovedet under min jakke. Det var så sødt

. Men jeg ved godt at hun har tænkt, at med den store "høne" ved siden af, så vil en evt. ræv bestemt være mæt, inden den kom til hende

Fra hønsehuset er der udsyn til vores køkken, gang og toilet. Altså måtte jeg vente på at min mand enten blev sulten eller skulle på toilettet. Så måtte jeg blinke til ham med lommelygten, for jeg havde naturligvis ikke mobil med. Endelig blev han sulten, og jeg fik blinket. Alligevel gik der laaaang tid inden jeg blev lukket ud. Så meget grinede han