Det er da ikke helt nemt at være hønemor

Først bliver min ene høne skruk.. Jeg lader hende få nogle æg.. Derefter blev en anden høne skruk - men jeg tænkte hun ville blive tilfreds når den ene fik kyllinger..
4 uger efter erfarer jeg at der ikke er liv i æggene.. øv øv.. Et råd herinde var at skaffe daggamle kyllinger til dem..
Super ide.. Mig afsted på jagt.. Hjem med 3 skønne kyllinger, som til sidst fik lov at hoppe under den ene..
Men nu kommer så næste problem..
Den anden høne er stadig skruk, så hun har nu ligget i 5 uger - hvilket jeg mener snart ikke kan være sundt mere..
Hun er arrig overfor kyllingerne, så hun kan ikke lege mor overfor dem.. Hun hakker faktisk efter dem, så de har lært at løbe den anden vej..
Hvad gør jeg nu?? Jeg kyler hende ud mange gange om dagen, og hun fiser direkte ind og lægger sig med det samme..
Jeg kan næsten ikke starte forfra med at give hende æg? Dels aner jeg ikke om de er befrugtede, da jeg ikke ved om det er hendes egne eller om hun napper fra den anden der lægger et æg ind i mellem.. Hun har jo ikke selv tid til mandligt selskab, så hendes æg er garanteret ikke befrugtet.
Bliver hun ikke svag af at ligge så længe? Og hvornår giver en skruk høne op?