Hihi - tak for de mange pæne ord.
Ja, det kunne være skønt hvis man lige kunne ruge et hold bullmastiffer ud - men så vidt jeg ved lægger Olga ikke æg.... Det ville jo også være totalt snyd at oversvømme forum med billeder af bullerhvalpe

Det er vældig hyggeligt at gå tur med en bullmastiff (især hvis den har lært at gå pænt fra hvalpealderen af). Det er jo en hund som har god tid, så det er ikke lige hunden til en rask gåtur. Men hvis du også synes at man skal snuse til ALLE anemonerne i skovbunden, så kan I få en hyggelig tur. Og tænder du op i brændeovnen og giver en plads i sofaen efter gåturen - så har du en ven for livet
Men det er da en fleksibel hund, og der findes da også eksemplarer af racen som har et aktivitetsniveau, som er minimalt højere end en dvask teenagers. De er en smule udfordrende at træne, da de hurtigt keder sig og derfor ikke er særlig gode til gentagelser. Så træningen skal være opfindsom, sjov og kort - det er ikke en border collie og den gør det ikke for din skyld
Billederne er taget med et Canon PowerShot G7, men jeg gad sørme godt have et rigtigt spejlreflekskamera....