Haner og børn

[Alma Lynge]

Min ellers så dejlige hane har været efter mine børn! 
Det holder jo ikke, så nu må han af med hovede (hvis ikke her er en venlig sjæl uden børn der vil ha ham ).

MEN er det helt normalt og hvorfor gør han det?
Han er jo sød og forholdsvis "tam" over for mig (spiser af hånd osv). Er det foråret der får hans homoner i kog? Skal han bare blive i sin hønsegård han har sundet sig lidt?

Hvordan holder I andre haner og børn sammen? Har jeg bare været uheldig?

Håber I kan opklare bare nogle af min spørgsmål for jeg vil så gerne blive ved med at have en hane.

[Marianne Vedel]

Åh, nu igen, Alma, hvis du søger under emnet her på forum, vil du finde adskillige tråde, der handler om galsindede haner, jeg har selv haft "fornøjelsen" af en. Consensus er, at der ikke rigtig er andet at gøre end at lade ham møde Hr. Økse.
Det er vel helt normalt for nogle haner, ham jeg havde, spiste skam også af hånd, og haners natur er jo at beskytte flokken. Jeg synes ofte, man ser det når hanen er ca. et års tid gammel og især i forårstiden, det er nok hormonerne, der buldrer rundt.
Det er sikkert ikke det svar, du gerne vil høre   Alternativt kan du beslutte, at dine høns fremover kun kan være i en hønsegård, så dine unger kan gå i sikkerhed.
Jeg fandt lige nogle tråde om emnet:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=8463.0
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=7902.0
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=8617.0
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=6928.0
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=3403.0
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=1878.0

Og der er flere.....

[Alma Lynge]

1000 tak Marianne. Har kigget indlæggene igennem og der er vist ingen tvivl om at jeg skal finde øksen frem. 

Det eneste spørgsmål jeg sidder tilbage med er: Er det ofter for "håndtamme" haner at de bliver aggresive? For så skal jeg da ikke gøre forsøget igen med at få den tam!

[Marianne Vedel]

Jeg skal ikke kunne sige, om håndtamme oftere bliver aggressive? Alle mine høns spiser af hånden, og jeg har jo Jensen (dværgwyandotte), som er tam, smuk og venlig. Der er også Rip, min gråstribede dværgmaran som er et år nu, han er elskelig ud over alle grænser, lader sig tage op, og putter så helt ind til mig, så er der lille Hanse den kobberfarvede dværgmaran, han er en rigtig lille bisse, der gang på gang puster sig op i forhold til mig, så han får adskillige skideballer på de dage, hvor han og hans damer er på "udgang", nu er han bare en bette dværg pjort, så han kan komme an, kan han, men havde han nu været en stor størrelse, så ville han nok have virket noget skræmmende. Han har spist af hånd og været en rigtig lille kælehane, men hvis jeg går på hug foran ham nu og tilbyder mad, farer han lige på mig med benene først. Måske er det fordi, han er underlegen i forhold til de to andre, måske er det hans natur? Jeg ved, at de andre haner fra samme kuld har samme opførsel, og man siger jo også, at aggressiv adfærd er arveligt. Der er jo ikke så mange kobberfarvede dværgmaraner i DK, så jeg bruger ham alligevel til avl, jeg har jo ikke rigtig noget valg, men hans liv hænger i en tynd tråd, hvis han fortsætter med den adfærd. Indtil videre indser han dog hver gang, at han er den lille, og så kan det gå; hvis det skulle komme der til, at han ikke lader sig afskrække, er det "ut a' min butik". Her og nu betyder det også, at jeg ikke lader Sif gå alene ud de dage, hvor han er på tur i haven.
Jeg ville aldrig være nervøs for at gøre en hane håndtam igen, men måske er der andre meninger/viden om det?
Held og lykke med din beslutning, det er jo ikke nemt at skulle slagte sin hane, selvom han er en bisse.

[Christian Ernstsen]

Jeg er enig med Marianne, med den tilføjelse, at vi har haft held med at lade ungerne være med til at fodre hønsene (under behørig assistance fra de voksne, naturligvis). Vores ekstremt fredelige (læs: halvdovne!) kæmpestore orpingtonhane accepterer hele familien og fremmede børn også, hvis de opfører sig ordentligt (dvs ikke jagter hønsene) og smider korn eller andet godt til hønsene. Vi har også haft bøvl med haner, der kun accepterede mig, og gik til angreb på fruen og ungerne - men det var før vi begyndte Projekt Mad for Fred! 

[sussie]

Hvis en af mine haner gik til angreb fordi han følte sig presset, ville jeg ikke aflive ham. Her på matr. må børn lære at respektere dyrs alm adfædrd, det samme ville gælde hvis en skruk følte sine grænser overtrådt.....Men angriber dyrene uden gyldig grund, det er ikke gyldig grund at hanen vil være over mennesker i hirakiet, ja så må de af med hovedet.

[Johanne Schiødt]

Jeg anbefaler igen igen "vend på hovedet" taktikken. Min hane begyndte af uvisse årsager(jeg havde banket lidt i hønsehuset) at løbe hen og skin angribe når jeg kom ud til dem(han er ikke tam). Da han havde gjort det i en lille uge blev jeg træt af det og da han kom løbende for at angribe så tog jeg kræet i benene og vendte bunden i vejret på ham

Man skal lige tage sig mod til hvis man ikke har gjort det før, hanen flyver op for at komme fri men man skal bare holde fast og så puffe hans overkrop nedad med den frie hånd. Han bliver helt slap og slatten som en kludedukke.

10 sekunder fik han lov at hænge- så kom han ned på jorden igen, lidt fortumlet og skulle ikke nyde mere af den leg.
Næste dag prøvede han det samme og fik samme tur. Siden har han holdt sig på behørig afstand undtagen når jeg kommer til at stresse en høne eller kylling, men det er jo ligesom det han er der for

Jeg kan kun anbefale vend på hovedet, hvis hanen er dum

Så hvis hr. hane angriber børnene så udfører du manøvren. Hanen skal forbinde angrebet med den ubehagelige oplevelse. Hvis børnene selv kan gøre det er det nok en fordel men så skal de være lidt store.

Men jeg kan nu bedre lide mad for fred taktikken

[Alma Lynge]

1000 tak for svarene.  Det gav jo lidt at tænke over 

Konklution: både tamme og vilde haner kan finde på at angribe.

Mad for fred lyder rigtig godt    der er bare det ved det - at jeg ikke tror det vil virke på min hane.
Han er opdrættet af en 7-årig dreng der HELT SIKKERT har behandlet ham ordentligt, nusset og pusset og håndfodret ham med majs. Hanen burde faktisk ELSKE børn. Mine børn har han ikke noget forhold til da de (desværre) sjældent interessere sig for hønsene.
De gange han har angrebet dem, har de bare leget i haven hvor han og damerne har været på "udgagn". Han har altså ingen grund til at føle sig presset.

Rysteturen er nok mest til voksne. Problemet med den metode er at hanen først skal angribe før jeg kan sætte ind - og jeg har ikke lyst til at "gamble" med børnenes øjen for at rede et hane-liv.
Men jeg kunne finde på at bruge den metode hvis jeg en dag bliver angrebet...

Uh, tror jeg skal i tænkeboks igen inden jeg finder øksen frem... 
Men tak for input