Nu det ikke specielt fisefornemt endda. De fleste klubber og Specialklubber afholder tema dage, avler seminarer og hønsedage, hvor man som medlem er mere end velkommen til at komme med eller uden høns for at lære mere.... På disse arangementer gennemgår man sammen med dommeren alle hønsene og man må komme med alle de spørgsmål man vil.
Men det kræver jo desværre det at man skal lette r.... og komme afsted og gøre en indsats selv. Og her falder rigtig mange fra. Undskyld mange gange hvis jeg fornærmer nogen.
Det er meget nemmere at have det i munden end at føre det ud i livet, bare se med Arauacana, Maran og Dorking klubberne her på Forum- hvor mange er der egentlig tilbage, som vil avle seriøst ?? .
Det samme sker desværre nok også for choco Brahmaen, når folk finder ud af hvor dyrt, tids-og pladskrævende det bliver, især når farven skal hentes fra en helt anden race.
Det er svært at avle ordenlige høns efter standarden og det er endnu sværere at avle nye farver eller racer. Det tager plads, det koster penge og frem for alt så tager det tid.
@ Jørn
Jesper forguder mig da allerede
Jeg skylder at sige at jeg nærer den dybeste respekt for Lene (og mange andre) for deres store arbejde med deres racer og det de gør for klubben o.s.v..Men jeg synes så også til tider, at de let kan tage pippet fra een, inden man nogensinde er kommet i gang.
Jeg er rede til at gå meget langt når det gælder det der interesserer mig og også at investere. På den anden side vil jeg ikke købe dyre avlsdyr, hvis der slet ingen kontrol er med, hvad der ligger bag. Hvis man virkelig skal lave hundredvis af kyllinger blot for at få nogle enkelte der er egnet vil jeg mene at avlsmaterialet er for ustabilt, hvis man taler om en etableret race og farve.
Egentlig synes jeg det er ganske flot at Marianne kan udstille seks dyr og kun en bliver dømt ud, samtidig med, at hun fra de selvsamme høns kan få præmie for deres æg, det vidner dog lidt om stabilitet, med det lille antal der er opdrættet herhjemme.
Det er jo ikke kun for sjov, at man begynder at importere relativt dyre æg, fordi der nu engang ikke findes nogen af slagsen i DK.Jeg har hele vinteren glædet mig til at få kyllinger efter mine høner og nu kommer de så. Jeg vil gerne præsentere racen, men det er da helt sikkert, at de ikke er det bedste af det aller allerbedste og underforstået skal jeg så derfor blive hjemme og vente et ukendt antal år på at gøre dem perfekte, inden jeg kan udstille dem.
Well, det gør jeg så måske, det har i hvert fald ikke fremmet min lyst, som jeg sidder her i aften og funderer over det, men tanken om, at der måske netop på en udstilling var andre der kunne lide racen, selvom dyrene endnu ikke er perfekte, har da strejfet mig.
I stedet for at oplyse, at der er nogle fejl som der skal rettes, kunne jeg jo også bedyre, at det hele er creme de la creme og helt igennem fantastisk og starte med, at sælge dem til uvidende mennesker.
For et år siden var det ganske rigtigt Araucanerne der var i vælten, der blev talt om specialklub o.s.v. og det døde bare ud.
I så mange henseender er dette forum så dejligt, alle med høns deltager både dem med de racerene og de der er lidt mere brogede, der er hjælp at hente når det brænder på, det er jo skønt, men at tage lysten fra folk der er i begyndelsen med tanken om udstillinger kan ikke være målet.
Hvis man var lidt mere smidig kunne det jo tænkes, at mange andre også ville forsøge sig, men hvem er sikker på i starten kun at have perfekte dyr, det må da komme an på en prøve.
Nu vil jeg give jer fred for mere Araucanersnak og stille og roligt arbejde videre med mine planer og så må vi se om det bliver i år de bliver vist frem offentligt.
VH Gunni.