I det dejlige vejr får vores 4 Isa Brown lov til at komme ud og være "halvfrilands", således forstået, at størstedelen af haven er hegnet ind. Skønt! De elsker det - og ser jo dejlige ud :-)
Men - ikke bare æder de alt, hvad der er grønt (man skulle tro, de aldrig så grønt i deres daglige kost...), de GRRRRAVER! Yes! En regnorm, en bille, en anden lille sag med protein (man skulle tro, de heller aldrig så et stykke kød i dagens rester efter vores aftensmad...).
Det er de sådan set også velkomne til, når det nu er så sjovt og dejligt. Men jeg tænker på, om jeg kan så noget her og der, som de ikke lige opdager (eller som jeg kan holde dem væk fra), som de så senere kan spise. Men det skal være hønsespisevenligt og frem for alt hurtigtvoksende! Det er jo ved at ligne et månelandskab, og det var jo da ikke meningen. Så selv om det måske ikke er deres livret, så vil der da alt andet lige se lidt hyggeligere ud - i hvert fald for os mennesker - hvis der er lidt grønt tilbage.
Gode ideer?