Vores nabo er netop flyttet, og vi fik foræret hans 5 moskus-ænder med tilhørnede andrik. Det er 4 rødbrogede ænder, en enkelt sort-broget og så var det en rødbroget andrik.
Jeg skriver VAR, for idag er han blevet slået ihjel af vores hund. Den 3-årige havde åbnet lågen ind til køkkenhaven, hvor ænderne går, og hunden, som er en fårehund, havde jaget andrikken rundt, så den døde af stress. Vi vidste ikke at knægten kunne åbne lågen og hunden plejer ikke at jage fjerkræ og det hele skete på få minutter. Det var skide ærgeligt!
Vi havde jo håbet på at der måske kunne komme ællinger, men det duer jo ikke uden andrik. Så nu er spørgsmålet, - hvilken andrik er bedst at sætte til ænderne? En rødbroget bliver vel svær at finde igen? Og vil det ellers være bedst med en hvid?
Er de forskellige farver moskus-ænder kan have, forskellige linier? - eller forekommer farverne sporadisk? Hvis vi eks. fandt en rødbroget andrik, ville alt, eller det meste afkom fra en rødbroget and, så også være rødbroget? Og hvis vi bruger en hvid andrik på de rødbrogede, vil afkommet så bliver dels hvidt og dels rødbroget?
Er der nogen herinde som tilfældigvis har en fertil andrik i overskud, sǻdan straks?