Ja, han ser da dejlig ud. Spædbørn er jo en fantastisk ting.
Rent praktisk er der selvfølgelig ikke meget ved et spædbarn; det kan ikke umiddelbart meget andet end at ligge og sove. Men tænker man på hvor småt det er, overvejer man, hvor kort tid det har været undervejs, og når man frem til hvor utroligt det er, at det er så fuldendt, ned til mindste lille fure i hånden, får det hurtigt en kæmpestor følelsesmæssig værdi.
Og tænker man så på, at man selv har været så lille engang, og at det er næste generation af menneske man står og ser på, er det nemt at blive helt benovet over.
En glæde at se et så lillebitte menneske grine, kigge, selv nyse, for det er faktisk helt utroligt at alting virker.
Iøvrigt er det også lige netop dyrenes spædbørn jeg nyder mest ved at have dyr. Høns, for eksempel...
