Brune italienere og danske landhøns og æg.

[pilegaarden]

Det er vel blot et spørgsmål om krydderier, garniture og sauce. 

[Wanda]

sovs, Erik, sq da ikke sauce..... der skal SOVS til og den skal være brun! den skal da sikkert bare laves som gammeldags grydekylling, med kratofler, brun SOVS og menu-chips Mmmmmm

[Susanne]

Ja, nu er det LIGE før, at jeg håber, de to haner ikke kan enes 

[pilegaarden]

@ Wanda

Det var jo hele pointen.

Et stykke kedeligt kød skulle gøres interessant.

Og så kræver det

krydderier, garniture og sauce. 

eller måske

spices, garniture og sauce

[Stinne]

sovs, Erik, sq da ikke sauce..... der skal SOVS til og den skal være brun!

- og kartofler, Wanda og Erik.
Det er noget vi piger fra landet kan forstå.

[Joankinu]

Personligt synes jeg at Danske landhøns også er gode æglæggere - men ikke om vinteren når det er mørkt og koldt, da jeg ikke har lys i min voliere i skovkanten.

men her i fældning får jeg trods alt 1 æg på tre høner - synes det er flot, taget i betragtning af at mine dværge ikke lægger æg lige nu - er alle i fældning eller går med kyllinger (to små søde)

[Lyysa]

Jeg skal ikke anfægte, at det kan være tilfældet, men jeg vil dog lige gøre opmærksomme på, at flere kilder kalder Italieneres kød for uinteressant i forskellige grader. Desuden er de nok den hønserace i verden, der har opnået størst udbredelse som æglægger, så kødkvaliteten har vist mest passet sig selv.

Det med at kødkvaliteten har passet sig selv, passer ikke. Italienere, både brune og hvide, var førhen den almindelige æglægger hos industrien. Her er vi tilbage i slutningen af 1950érne. Der var min fader på et større hønseri hvor de netop havde denne race.
Når de var et år gamle og blev til det vi kender som udsætterhøns, blev de slagtet og solgt som suppehøner. Så hvis i syntes at suppehøns plejede at smage anderledes end i dag, skyldes det ikke bare foderet. Det var en anden race.

Af egen erfaring kan jeg fortælle at vi her i huset har en drøm om at krydse en industri plymouth rock med en hvid italiener hane. Det skyldes at vi for nogen tid siden stegte en hvid italiener i grillen. Og dens smag var det lækreste vi nogensinde har smagt når talen falder på høns. Surt var det dog at den var 5 år gammel og en kende sej. Men sådan er der så meget.

Desuden skal det siges at jeg finder Italienere nøjsomme og højtydende. De lagde stort set æg igennem hele sidste fimbulvinter og det eneste lys der kommer ind i deres hønsehus er fra min lommelygte.
Desuden er de en stolt og morsom race med en forunderlig adfærd der vakte begejstring her på matriklen. De er for høns hvad en blanding af Napoleon Bonaparte og John Cleese er for mennesker.