Sikke en juleaften!!
Inden vi skulle afsted til juleaften, gik vi en dejlig lang tur langs Gyrstinge sø med vores Border Collie. Hun nød turen, snusede meget rundt, men blev, som hun plejer, i nærheden af os. Lige inden vi går ud af skoven, løber Linux ud mellem sivene som rasler meget, vi kalder hende tilbage. Vi hører en voldsom raslen i sivene og Linux piver 2 gange og så er der helt stille!!!!!! Vi kalder og kalder, men ingenting sker, så vi løber ud i sivene og begynder at lede......stadig ingen lyd. Vi forsøger at komme ud til kanten af søen, men ryger igennem isen, men leder videre, hun er som sunket i jorden!!
Efter 3 kvarter opgiver vi og begynder den tunge tur hjemefter uden hund!! Vi tror at hun må være faldet i en våge, men vi kan stadig ikke forstå, at der ingen lyd var overhoved!!
Da vi kommer hjem, tager vi gummistøvleer på og vender tilbage til søen.......atter bliver sivene fintkæmmet, samtidig med vi kalder og kalder....ingenting sker og vi kan heller ikke finde nogen våge eller andet der tyder på at der er sket hende noget.
Med meget tunge skridt og megen gråd fra min side, tager vi hjem og gør klar til at tage til julefest.
Puh ha....sikke en julefest....man sidder og græder indvendig og skal se glad ud.....frygtelig. Dårlig samvittighed, har man bare forladt hende?? Har hun lidt??? En meget lang aften....
På hjemvejen SMS´er vi ungerne som holder jul andre steder, at vi har mistet hende!! Stor sorg fra deres side også!!
Vi snakker om hvor dejligt det ville være være at hun bare sad og ventede på og foran døren, men vi er også enige om at det nok ikke sker....
Vi kører op i indkørslen og hvem kommer løbende imod os, lidt angst, men glad
LINUX!!!!!!!
Hvad pokker kan der være sket med hende???
Ungerne mener at julemanden har taget hende og lånt hende lidt (Ungerne er voksne

)
Vi selv er i dyb vildrede over, hvad der kan være sket hende, men det får vi nok aldrig afvide!!!