Hønse/hunde-sammenføring (SÅDAN GIK DET)

[Helle K.]

I morgen aften bliver min lille familie en hund større.

Vi overtager en knap to-årig dalmatiner tæve. Dejlig hund er hun! og jeg glæder mig meget .

Hun er meget rolig, godt opdraget og meget velovervejet. Hun fungerer fint sammen med andre dyr..men har aldrig mødt en høne!!!!

Jeg er jo meget spændt på, hvordan den sammenføring kommer til at gå. Mine fjerpiger er jo dominerende på matriklen...og nogle gange inde i huset..til en hyggesnak ved opvasken f. eks, som jeg tidligere har skrevet om...og jeg vil jo meget gerne, at to og firbenede dyr kan komme til at være sammen i haven...uden hegn imellem.

Er der nogle af jer, som evt. skulle have nogle råd ang. den første tid med Nanni (hund)

Hun skal simpelthen acceptere mine fjerpiger...andet kan jeg næsten ikke bære at skulle acceptere.

Jeres erfaringer....please

[hanegalgak]

Vi har ikke hund - endnu.
Men vi har jævnligt "ferie" hunde : rotweiler , lille tæppep.... , schaeferkryds , labrador og labrador kryds. Når jeg går ude er de altid med mig , den lille er værst - den har nu 5 mtr snor ! De andre skulle jeg holde øje med ,  A AAA , Fy eller hrmm hrmm har været nok.
Jeg aflæste hele hunden , hele tiden : ben , muskler , hale , snude og øjne - meget informativt og sjovt.
Nogen gange fatter de ikke jeg har læst deres interesse : hvad - hvor ved du de er spændende fra  Til sidst er de blevet klar over det er hands off - undtagen den lille tæppet.... 
Hun finder hurtigt ud af du bestemmer , hønsene er mors æv æv æv. Men et øje på hver finger den første tid 

Tillykke med hende , smuk hund

[Christian Ernstsen]

Tillykke med jeres nye hund!

En propmæt hund vil typisk være noget mere medgørlig, og hvis den kender kommandoen "min!", er det helt klart en fordel at pege på hønsene gentagne gange og højt, tydeligt og med myndig stemme proklamere, at det er dine høns!

Vi har med vores egen hund haft gode erfaringer ved sammenføring med andre dyr (høns, kanin og katte); vi har holdt de små byttedyr ind til os, fodret hunden med hundekiks og som beskrevet ovenfor sagt "MIN!", og i stedet kompenseret med hundekiks ad libitum, og masser af kærtegn!

Og nej, at give kiks samtidig med at præsentere byttedyr som flokdyr er ikke en måde at lære hunden, at de kan spises(!), det er en påført positiv association - og det virker! Vi har benyttet samme metode med vores børn, da de var nyfødte (vi fik hunden længe inden der kom børn til), og der sker tydeligvis en kobling i hundens hoved.

Meeen, jeg har kun én hund, så min ekspertise er jo begrænset til hvad den hund kan og ikke kan, og som hanegalgak skriver, er det rigtig godt at aflæse kræet og være meget på dupperne med beroligende kommandoer, hvis instinkterne lige pludselig skulle være på nippet til at overtage kontrollen...

[GKV]

De fleste hunde er gode til at finde ud af, hvad man må og ikke må. Vi har tre hunde de rører aldrig fjerkræet.

Jeg har ikke de store evner udi hundeopdragelse og træning, men jeg har erfaret, at det i en hundehjerne er meget vigtigt, at man kan få lov til at snuse sådan en tingest godt igennem,når det er gjort er det ikke så spændende længere.

I øjeblikket har vi treugers kyllinger i baggangen, der sover de i en kravlegård og hundene sover der også. Den gamle border er et madøre, så det eneste vi har lidt diskussion om er, at de der mosede æg altså er kyllingernes.

Det samme gør sig gældende med vores katte, de bor inde og ude efter behag, men vi har haft de nyudklækkede kyllinger inde ved siden af brændeovnen i en flyttekasse og vi har altså også killinger, men ingen problemer.

Jeg tror instinktivt at de ved at de hører til familien.

Held og lykke med den smukke vovse.

VH Gunni.

[Tina Taomina]

Kære Helle - se der har jeg jo nogle erfaringer. Som du måske kan huske, har jeg tidligere stillet det samme spørgsmål. Det var også et "minefelt" for mig for, hvordan skulle det nu gå.

Det er simpelhen bare gået såå godt. Det har krævet noget både for høns, hunde og mennesker. Til at begynde med holdt jeg hønsene inde i hønsegården. Så kunne hunde og høns gå og glo lidt på hinanden. Den første dag var hundene ellevilde og sprang logrende frem mod hønsegården og gøede af dem. Hønsene blev lidt skræmte og så gøede og logrede hundene endnu mere, for det tændte dem rigtigt. Men efterhånden gik det helt fint. Hønsene ignorerede hundene når de gjorde sig til og så var de ikke længere så spændende. Så sådan var de opdelt i ca. 14 dage.

Så blev hundene sendt ud til min bror. De skulle egentlig bare være der en uge, men endte p.g.a andre omstændigheder med, at være i aflastning hos min bror i 1 måned. I den tid blev hønsene introduceret for haven. De fik tid til, at lære hele matriklen at kende før hundene kom hjem.

Da de kom hjem igen kom besværet. Hønsene blev holdt inde i hønsegården indtil kl. 14.00 hvorefter de blev lukket ud i haven. Alle herhjemme fik strenge instrukser om, at hundene ikke måtte komme i haven mens hønsene var der og omvendt. Hundene kunne se hønsene gå i haven.  Efter endnu 14 dage på den måde tog vi hundene i snor enkeltvis og lod dem komme tæt på hønsene i haven. De blev selvfølgelig rost og positivt belønnet med godbider for fin opførsel.

Så skete det - den ene hund blev lukket ud, ved en fejl. Den drønede ned i haven og den vilde jagt startede. Men så rakte de urgamle fuglejagtinstinkter ikke længere, for når hunden nåede hønen vidste den ikke hvad den skulle og egentlig virkede det bare som om det hele bare var for legens skyld. Hønsene virkede ikke specielt påvirket af det. Og vi prøvede at lukke den anden hund ud dagen efter.

Nu går det super. Både hunde og høns bliver lukket ud i en stor fælles flok om morgnen. Hvis hundene er for fjollede angriber hønsene dem arrigt. Det bryder hundene sig bestemt ikke om og så fortsætter idyllen.

Det skal lige siges, at den dag hundene kom hjem fra min bror, var de så kåde og glade og løb bare ned mod hønsegården. Det var den rene elendighed, for på det tidspunkt havde jeg også blomsterhøns og de er altså noget mere nervøse anlagt end Isa Brown. Ét eneste sted i hønsegården er der ikke overdækket og 2 Blomsterhøns fløj ud og hen over en 4 meter høj hæk. Farvel høns - tænkte jeg. Men nogle timer senere indløb beskeder om, at de hyggede sig i fredligere haver i nabolaget Nå, men jeg kunne efter få dage og flere nervøse flugte over hækken se, at det ikke kunne gå og solgte derfor Blomsterhønsene. Isaerne er roligere og mere tamme. Så jeg er sikker på, at succesen afhænger af både hønserace og hunderace og lydighed. Mine hunde er meget lidt lydige

Denne familiesammenføring har taget lang tid, men jeg tror at det har været besværet værd og vi har undgået de værste traumer for alle, undtagen måske blomsterhønsene.

Held og lykke og tillykke med vovsen.

[Helle K.]

Tak alle 4 for jeres rigtig gode råd og udførlige beskrivelser af, hvordan I har grebet sagen an.

Jeg har været lidt bange for at kigge efter evt. svar på mit spørgsmål..af skræk for at jeg skulle læse
om adskillige grumme oplevelser, men I har derimod nu fået mig til at glæde mig til sammenføringen. Det bliver et af mine største engagementer den kommende uge.

Mange tak for det 

Tina: Jeg har da tænkt meget på, hvordan det gik med høns og hunde hos dig..så det har været rigtig dejligt at læse din beskrivelse og om den lykkelige udgang på "artsmødet". Vores høns er jo nok ret ens, og så stammer de oven i købet fra samme sted i Ganløse...så det skal nok også blive godt her.

Nu er Nannis seng redt, sele, rem, halsbånd, navneskilt, m.m. købt...så nu mangler vi kun hende her

[Tina Taomina]

årh, hvor er den dejlig din nye vovse.

Held og lykke.

[Helle K.]

Tak Tina 

[Lars Erik Bobsin]

Hun er godt nok dejlig

[Storm-Olsen]

Det skal da sagtens gå! Nu er du også velforberedt
Lad os høre, hvordan det går.

[liski]

Ej, hun ser dejlig ud.  Kan godt forstå, du glæder dig. 

[Helle K.]

Inspireret af en anden - i disse dage meget aktiv - tråd synes jeg lige, at jeg vil fortælle, hvordan det gik, da vi d. 14.12 hentede vores dejlige 2 årige Nanni på et af dyrenes beskyttelses internater.

Jeg vil sige mange tak for de råd, jeg fik her, inden hun flyttede ind. Jeg gjorde brug af dem alle, og havde jeres erfaringer i erindringen lige fra starten.

Det allerførste møde mellem hund og høns synes jeg ikke ligefrem var opmuntrende  . Nanni er en meget velopdragen hund, som var/er rigtig god til at høre efter men hun har aldrig i sit liv set en høne, og da jeg den første formiddag tog hende med ud til hønsegården for lige at kigge lidt, fór hun frem og nærmest klistrede sig fast i hønsegårdens hegn med vild opstandelse og en masse larm og skælden ud fra hønsene inde i gården. Alle faldt heldigvis hurtig ned igen, men det var tydeligt at mærke på hunden, at dette næsten var FOR spændende til at holde ud og holde maske  . Resten af dagen var vi rigtig mange gange ude ved hønsegården og hilse på, mens jeg i det uendelige fortalte Nanni, at de fjerting altså var MINE...allerede inden første dag var omme, kunne hun gå alene i haven og roligt snuse og kigge ved hønsegården...uden at skræmme hønsene.

Næste morgen hentede jeg den tammeste af hønsene ind, så Nanni kunne få lov til at snuse til hende (rigtig godt råd Gunni  ). Hun snusede meeeeget længe og kvitterede til sidst med at slikke en hønsefod ..og sådan noget får man ros for  .

Allerede der virkede det, som om hun havde forstået, at de høns altså hørte med til familien, og det gik meget, meget hurtigt fremad med, at begge parter vænnede sig til hinanden.

På tredie dagen havde jeg en meget, meget morsom oplevelse. Jeg ved ikke, om fjerpigerne havde diskuteret problemet ude i hønsegården...men på et tidspunkt kom tre høns meget målbevidste spankulerende op gennem haven..ind på terassen og gennem den åbne havedør ind i stuen.

Her stillede de sig op et par meter fra den stakkels hund, som lå på sit tæppe  og begyndte at skælde og smælde ud - meget højlydt og meget længe, mens de kiggede direkte på hende(##!!XXZ¤¤..//X!!§§#### .."vi ser helst, at du straks fiser af igen!, men skal du være her,er der lige 5..10...100..ting, du lige skal vide.....").

Det var så morsomt at se på og det havde altså en effekt. Jeg ved sgu ikke, om Nanni simpelt hen blev paf eller hvad der lige skete der..men i nogen tid efter virkede det som om, hun var bange for hønsene.

Under en uge efter dyrene havde mødt hinanden for første gang, opførte de sig alle som om, de havde været sammen altid...hund tryg ved høns..og høns tryg ved hund. Begge dele lige vigtigt her!

I dag går de frit blandt hinanden, og jeg holder ikke øje med dem, når de er sammen Det er ikke nødvendigt

Billedet brugte jeg godt nok i den anden tråd, men jeg synes, at det gør sig bedre her

[liski]

Åh, hvor dejligt! 

[Marianne Vedel]

Sikke en dejlig beretning fra et hundeliv flankeret af høns
Tak Helle 

[Storm-Olsen]

Super!
Dejligt med opdateringen - og dejligt at det gik så let!