Som det nok er nogle bekendt , bor vi ude å æ land , med børn , fjerkræ og katte.
Ungerne plager og hyler i perioder om en hund , og senest kommenterer konen omkring de mørke tider alene hjemme , her ude å æ land. Så jeg har set skriften på væggen ! En hund skal til overvejelse !
Jeg har haft skt. bernhard før , og konen har haft ruhåret et eller andet engang , så kravene til os er vi på det rene med.
MEN men men ,vi har ikke råd til en stamtavleren mega dyr et eller andet , og jeg ville heller ikke om vi så havde råd.
Tanken er jo så faldet på alle de ulykkelige skæbner , der enten er i klemme i en skilsmisse , familie magter ikke hund alligevel eller er havnet på internat .....
Spørgsmålet er så : hvornår er det for sent ( hundens alder ) at kunne opdrage og præge den , den vej / retning vi nu måtte ønske ? Den skal jo fex. lære hands off ved fjerkræ

Meld frit fra leveren med jeres erfaringer af både gode og dårlige.
Skulle der gå en meget billig skt. bernhard rundt og savne bedre kår , kører jeg med det samme

kh jan