Min veninde har 20 stk blandingshøns (noget Mille Fleur-agtigt noget) på ca 14 uger og de ÆDER. De har hele dagen fri adgang til hele haven og dens herligheder og får voksefoder ad libitum og køkkenrester.

Kyllingerne/hønsene er dog ved at æde hende ud af hønsehuset. Hun er på 4. sæk foder. Er det ikke ok at hun spæder op med hvede eller andet og i så fald i hvilket forhold? Hanerne skal slagtes i løbet af vinteren og hønerne selvfølgelig lægge æg til foråret. Ingen af parterne skulle jo heller gå hen og blive for fede.
