Næsten alle høns blev lukket ud på grunden idag i det skønne oktobervejr. Jeg holdt lidt øje med hanerne, men ingen problemer - jeg tror de har accepteret at den ene er størst (maranen) og den anden er ældst (den skånske), så må det gå lige op.
Hunden gik og hyggede sig og den er særligt glad for de tillidsfulde maraner, og jeg fik lige fanget, at hun snusede ham i rumpen. Var billedet taget 1/1000 tidligere, havde hele hendes hovede været begravet i hans halefjer. 1/1000 sek. senere, sendte han blot et blidt hak ud i luften mod hende og lagde sig ned.
Idyl og tillid.