Jeg har da også lidt bud på hvad jeg kan lide og ikke lide.Jeg vil holde mig til de racerene høns vi har, Araucanere, Silke og Kochin.
Fordelen ved Silkerne er så afgjort deres nuttethedsværdi og at de ikke flyver ud af selv en meget lav indhegning, jeg er ikke nået dertil endnu, hvor jeg kan udtale mig om æglægning, rugning o.s.v, det er forøvrigt min datters høns. JEG synes så at de er ret uintelligente , hvis man sammenligner med araucanerne og ikke specielt søde ved andre racer.
Araucanerne er noget helt specielt, de har det jeg kalder "gnist", på samme måde som araberheste og bordercollier. De er utroligt glade for deres mennesker og bliver nemt tamme, kommer storkende fra alle hjørner når der kaldes, men samtidig er de dejligt selvhjulpne. De flyver fint og er gode til at søge føde rundt omkring og jeg tror ikke de så nemt bliver rævebytte, for de er vågne og opfatter alt uden at panikke.
Det er også dem der går senest i seng om aftenen, hvilket kan være lidt træls.I starten var jeg bekymret over det, troede, at nu ville de slå sig ned i et træ for natten, men Nej, hjem kom de.
Forleden dag blev mine tre nye Araucanere lukket ud af indhegningen og også de administrerer det fint, uden nogen form for panik, men dog ikke alt for langt væk fra sikkerheden i stalden. Dog fik de noget af en forskrækkelse i går, da der kom en stor traktor ind på gårdspladsen med to store rundballer hø på fronten

De sidste to dage har jeg så fået tre blå æg, jeg har aldrig set sådan nogle IRL før, men hvor er de bare fine. De er fint blevet lagt bag deres Araucanerborg, så det lader til at også på det sæt kommer de hjem ( endnu

).
De små englændre er på nøjagtigt samme måde, de har længe gået frit og administrerer det til UG, men sætter jeg mig på en stol i haven kommer de straks småflyvende og hopper op på skødet, skuldrene og håret og tigger. Et par af dem skal så lige putte i skødet inden det går videre med at opdage verden.
Min datters Kochin er store rolige, adstadige høns som ikke kan genere nogen overhovedet.
VH Gunni.