Hvad kan du godt lide ved din race? Og hvad er du knap så glad for?

[Christina]

Jeg kan se i leksikonet, at der er nogle af racerne, hvor folk har beskrevet deres racer  Dog er det ikke alle racer der er en (personlig) beskrivelse, så jeg tænkte jeg ville starte denne tråd

Plusser og minusser ved mine:

Skånske Blomsterhøns

+ siden: De er forskellige i farver og aftegninger, så jeg kan kende dem fra hinanden. De er utrolige nysgerrige, og kommer gerne hen for at kikke, hvis jeg graver eller gør rent i hønsehuset osv. De lægger rigtig godt med æg, og så er de venlige og rolige, når jeg endelig får fanget og taget dem op Derudover smager de rigtig godt

- siden: Mine er noget kræsne, og spiser hverken iceberg, kogte skræller fra gulerødder eller fisk  Derudover er de ret flyvske. De er ikke så nemme at fange.

Silker, stor race

+ siden: De er ROLIGE og nemme at gøre tamme, og har for det meste ikke noget imod at blive taget op, og så er de vildt bløde at røre ved De kan ikke flyve og de spiser ALT -også det som de skånske forkaster Derudover glæder jeg mig til de skrukker til sommer, som jeg har læst mig til at silker gør meget nemt

- siden: Deres skind (og lidt af kødet) er sort og man skal lige vænne sig til det, når man skal spise det. Der er ikke så meget kød på dem.

[Pjaltenborg]

Ikk for at være lyseslukker men ......

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,622.0.html

[Christina]

SØS!!!

Der står jo ikke noget om de mindre heldige sider ved ens race!

[lisbethpilkjær]

Christina 

[Pjaltenborg]

 


 

[Marianne Vedel]

Ja, her kan jeg jo ikke være med, mine høns har ingen uheldige sider, de har kun charmerende, og til tider excentriske, sider

[ulla]

jeg er så heldig/uheldig at være madmor til en efterhånden større flok dorking, delt i to flokke  de er meget blandede i farverne ikkke to er ens, de er rigtig gode æglækkere og er helt vilde med at ruge, meget ivrige jagere intet kriblekrable i miles omkreds 
de er også rigtig gode til at opdrage deres kyllinger, især alle unoderne
mindre heldigt er deres flyvske sind de bliver hurtigt skræmte og fare hysterisk rundt mens de hyler op,  og de er ikke glade for at være i en åben hønsegård de bryder ud for et godt ord men er gode til at gemme sig i buske og kræt, og så flyver de rigtig godt hvilket de gerne giver opvisning i når jeg prøver at få dem ind igen    som slagte høns er de heller ikke det store men det kød der er, er lækkert,
    
kh ulla

[GKV]

Jeg har da også lidt bud på hvad jeg kan lide og ikke lide.Jeg vil holde mig til de racerene høns vi har, Araucanere, Silke og Kochin.

Fordelen ved Silkerne er så afgjort deres nuttethedsværdi og at de ikke flyver ud af selv en meget lav indhegning, jeg er ikke nået dertil endnu, hvor jeg kan udtale mig om æglægning, rugning o.s.v, det er forøvrigt min datters høns. JEG synes så at de er ret uintelligente , hvis man sammenligner med araucanerne og ikke specielt søde ved andre racer.

Araucanerne er noget helt specielt, de har det jeg kalder "gnist", på samme måde som araberheste og bordercollier. De er utroligt glade for deres mennesker og bliver nemt tamme, kommer storkende fra alle hjørner når der kaldes, men samtidig er de dejligt selvhjulpne. De flyver fint og er gode til at søge føde rundt omkring og jeg tror ikke de så nemt bliver rævebytte, for de er vågne og opfatter alt uden at panikke.

Det er også dem der går senest i seng om aftenen, hvilket kan være lidt træls.I starten var jeg bekymret over det, troede, at nu ville de slå sig ned i et træ for natten, men Nej, hjem kom de.

Forleden dag blev mine tre nye Araucanere lukket ud af indhegningen og også de administrerer det fint, uden nogen form for panik, men dog ikke alt for langt væk fra sikkerheden i stalden. Dog fik de noget af en forskrækkelse i går, da der kom en stor traktor ind på gårdspladsen med to store rundballer hø på fronten

De sidste to dage har jeg så fået tre blå æg, jeg har aldrig set sådan nogle IRL før, men hvor er de bare fine. De er fint blevet lagt bag deres Araucanerborg, så det lader til at også på det sæt kommer de hjem ( endnu ).

De små englændre er på nøjagtigt samme måde, de har længe gået frit og administrerer det til UG, men sætter jeg mig på en stol i haven kommer de straks småflyvende og hopper op på skødet, skuldrene og håret og tigger. Et par af dem skal så lige putte i skødet inden det går videre med at opdage verden.

Min datters Kochin er store rolige, adstadige høns som ikke kan genere nogen overhovedet.

VH Gunni.