Det var en ganske fredelig, solbeskinnet torsdag. Ikke at der sådan skulle ske det store, konen havde været på arbejde, en lang dag syntes hun selv! Så hun tog den med ro hjemad, ud af byen, lod sig mod sædvane overhale af en gammel passat med en endnu ældre dame bag rattet! Stille og roligt gik turen ud på landet, hvor hund, have, og ham manden ventede.
Turen forløb ganske planmæssigt, omend lidt langsommere end vanligt! Ind til bageren og købe et franskbrød til eftermiddagskaffen, lidt godt må der til! Og så efter at have hilst på manden, cyklet med hunden og set lidt ind i naboernes have - mest for at holde øje med hvor kræet nu løb hen på cykelturen. Ja, så! Så var tiden jo kommet!
Et besøg aftalt flere dage forinden. Ikke at der var så langt, men konen havde nu alligevel glædet sig en del! Det var jo spændende, og hun skulle jo se om det var noget, hun ville give sig i lag med?!?
Så atter trillede der jyske marker, pløjede og upløjede forbi sideruderne, denne gang lidt hurtigere end på vejen hjem. Nok lidt fordi hun havde lidt travlt - gps-en var løbet tør for strøm, så den var ingen hjælp, men trods dette blev nr. 12 fundet og stor var hendes overraskelse, da hun bemærkede at det var en kennel - ja ikke en hvilkensomhelst kennel, nej en med foxterriere! MANGE foxterriere
og hvad værre var, HVALPE
som oven i købet var i den salgsklare alder UHA!
MEEEN konen er jo en kvinde med karakter!! så hun lod hvalpe være hvalpe, skød hjertet op i brystet og henvendte sig til matriklens ejere for at se det hun var kommet for! HØNS!
ja hvor kunne det anderledes være?
Husets frue førte an over græsplænen, manden var travlt optaget af at trimme en sagesløs ruhåret terrier - som dog i parentes bemærket var ganske nydelig – men som før nævnt over græsplænen gik turen og under de gamle agtværdige frugttræer, for NU skulle der ses på høns!
Velankomne ved indhegningen slår husets frue så ud med armene og udbryder ”her er de!” Konen fik sig noget af et sjok, for godt nok havde hun da kun set billeder af racen, men dog i forskellige bøger og der fandtes da ganske vist forskellige farvevarianter, mange faktisk! MEN at de kunne falde SÅ forskelligt ud, DET havde hun da godt nok ikke forestillet sig, ikke engang i sin vildeste fantasi. Ja faktisk! Så lignede det slet ikke høns
nærmere gæs! Store og tunge som de var, og vralte gjorde de også! Husets frue bemærkede det noget uimponerede udtryk hos konen og sagde, ja jeg synes jo bedst om de blå!! BLÅ?!?!?!... tænkte konen, de er da hvide!!
Da var det at hun fik øje på nogle små, sarte og yderst bedårende væsner under nogle buske – en åbenbaring! Et skue så smukt og både i blåt og sort! Nydelige, absolut nydelige!! De sødeste små wyandotter!! Konen blev blød i knæerne af betagelse! MEN hun skulle jo bare se! For senere at beslutte sig for om hun nu ville have disse bedårende små damer som supplerende hustruer til den flotte hane hjemme i hønsegården.
Efter et behørigt antal uuuhhh ååååhhh og nææææhhh gik turen tilbage over græsplænen under de gamle ærværdige frugttræer! Manden på matriklen kom ud, trimningen måtte vente et øjeblik! Han ville lige vise konen nogle store kyllinger (små høns skulle det vise sig) så tilbage over græsplænen med de gamle ærværdige frugttræer og troede konen hen til indhegningen igen! MEN!! Hun havde gjort regning uden vært! NÆH, de skulle ikke over til de vraltende gæs og de nysselige hønikker (der i øvrigt lige den dag havde påbegyndt æglægningen) NEJ de skulle over til en kasse, hvor manden havde samlet nogle damer (3 skulle det vise sig) til beskuelse, 3 nyyydelige små wyandottefrøkener. Og det var HER det gik galt!! HER konen glemte alt om principper og karakter (fast eller slatten) hun købte de små pus, hver og en købte hun! AKJA for hvem kan stå for så bedårende små frøkener. Så nydelige i deres blå og sorte dragter.
Konen tænkte ikke et øjeblik på hvad manden derhjemme ville tænke ej heller hvad han måtte sige… nej, hun tænkte udelukkende på de små nydelige frøkner.
kluk, kluk, grrrruuuhh lyde lød fra bagagerummet, for manden på matriklen havde lånt hende kassen, de var samlet i, et smart lille trick syntes konen.
Turen hjem tog meeeeeget længere end turen ud, de små pus skulle jo ikke skræmmes!
Velankomne på den hjemlige bane måtte de små jo ind i hønsehuset til de andre (og meget store høns – skulle det vise sig) for sikke en forskel! Men de små frøkener tog det med ophøjet ro, for sådan gør man i aristokratiet, man lader sig ikke gå på af småting, man bevarer fatning og holdning og springer elegant, næsten balletagtigt, til side når en af de store kommer for tæt på.
Nu hvor aftenen er faldet på og mørket har sænket sig, da vil konen tage de gamle slidte træsko på og gå ud og se om frøkenerne har fået en god plads på pinden! Hvorefter hun vil ønske dem alle og læseren en god og rolig nat, med søde drømme
Nyeste
Enlige hanner
Fra MosterGitte 
Agerhønefarvede dværgwyan...
Fra Sumsa 
nye kyllinger
Fra Gerda 
Høns og ænder sammen
Fra Hans-Kurt 
Paduaner søges.
Fra Claus Olesen 
