Hej,
det er nu længe siden jeg sidst har spurgt om noget, men nu står jeg med endnu et problem

. Mine to moskusdamer har sammen ruget ællinger ud

. Jeg ved ikke hvilke tilhører hvem og de er fantastiske til at tage sig af dem. Lidt for fantastiske faktisk, for de er blevet enormt aggrresive siden ællingerne kom

. I starten var det med livet som indsats når de skulle fodres, nu er der dog lidt mere ro på for vores vedkommende. Men den stakkels fader er totalt underkuet. Vi har måtte redde ham fra de vilde damer, blødende og helt plukket

. Nu bor han ude og nærmer sig ikke på nogen måde damerne når de vralter rundt med afkommet. Ællingerne er 4 uger nu og vi er noget trætte af at skulle starte hver morgen med at vaske og skrubbe vores trappe som Elefantros (andrikken) sover på om natten. Er der noget håb for, at han får sig mandet op og sat damerne på plads så han kan flytte ind i andegården om natten igen, eller hvad gør vi

? Skal han spises og en ny, mere maskulin, herre overtage hans plads? Er det forøvrigt normalt at de skifter farve? Elefantros er gået fra helt sort med hvidt hoved til sort med hvidt hoved, hals, bryst og mave. Han er 1½ år