Hej,
Hvor blev jeg glad for at se denne side hvor folk er så venlige til at hjælpe hinanden med alle de finurligheder man kommer ud for som fjerkræ-ejer.
Jeg har for 5 dage siden fået en moskusand med 8 store ællinger. Skønne dyr.
Men ak, en af ællingerne er halt. Jeg kunne forestille mig den måske har slået sig under indfangningen før jeg købte den, og da jeg fik dem hjem gik der en dags tid inden de turde gå omkring og jeg opdagede det. Den ligger helst ned, og humper så ellers efter de andre når de bevæger sig rundt. Det føles ikke som om den har brud nogle steder, og når jeg skal fange den kan den da også godt løbe på benet, men det gør det helst ikke. Den er også lidt mindre end de andre ællinger.
Hvad synes I? Skal vi give den længere tid til at komme sig, eller er det bare synd at trække pinen ud? Siden jeg ikke tror den har brækket noget, vil jeg gerne give den en chance for at komme sig. Kunne det være en forstuvning eller ville det være gået over nu efter fem dage?