Merinofåret egner sig fortrinligt til australske forhold. Det er et tørt klima der er masser af plads til at de kan leve et godt liv med vekslende græsgange. De kan gå ude hele året, hvilket er noget får sætter megen pris på.Det er betydeligt bedre end hvad andre produktionsdyr må leve under.
Problematikken er ikke opstået i nyere tid, den kom sig af, at man fandt ud af at jo flere folder jo flere kvadratcentimeter var der uld på. Især på bryst og skulder hvor den bedste uld er.En merinoham er næsten dobbelt så stor som hammen på et almindeligt får. Oprindeligt er merinofåret en spansk race, men det er australierne der har lavet de bedste dyr og den bedste uld, altid.
Deraf fulgte så også folderne i bagen og man fik de problemer med maddiker. Nu arbejder man på at få fåret tilbage til knapt så mange folder så operationen med tiden kan undgås, men desværre er det så også således, at de får der har det gen også har en meget grovere uld, så ja, det tager tid. Det er umuligt i det store land, dels at kontrollere, men også at bedøve millioner af får i klippetiden.
Det er da voldsomt når man lige bliver konfronteret med det, især når det vises på TV,( lam hyler op og lyder meget ynkelige, bare det de bliver holdt fast) men klippesår er ofte ligeså slemme. De maskiner de klipper altså bare til, skal jeg hilse og sige. Har selv prøvet at skidtet smuttede.Man må forbavses så godt de heler op blot med lidt tjæresalve.
Herhjemme er der skam også problemer med dem, hvis du ikke er over dem konstant.Vores fugtige vejr giver svamp i folderne, klumpet og filtret uld og vi har også fluer der lægger æg, hvis der sidder lidt tynd mave i hale og bag.Vores held er så, at vi ikke ejer en lille million får vi skal i gang med. Derfor er merinoavlen ikke så udbredt andre steder end Australien, for det er det bedste sted, trods alt, at opdrætte dem.
Jeg synes det er en kortvarig, men nødvendig, smerte de bliver udsat for, til gengæld er jeg meget mere rystet over deres transporter af dyrene til slagtning, derfor køber jeg aldrig lammekød fra Australien eller New Zealand. For øvrigt er Merinolam i kedelig spise, sammenlignet med et dansk lam.
Så lad ikke de australske forhold afholde folk fra at ligge i uld om natten, jeg synes man kan gøre det med rimelig god samvittighed.
VH Gunni.