Skavanker hos fjerkræ og smerte

[Susanne Ebbe]

I forlængelse af andre tråde, hvor der gives råd og meninger om kyllinger der har skavanker og også voksne fjerkræ for den sags skyld, hvad tænker i der hjælper disse kyllinger om hvilke smerter sådan en lille fyr evt. måtte have?

Vi ved jo alle at dyr skjuler deres smerte mest muligt!

[Storm-Olsen]

Jeg synes, det er en rigtig god pointe, du har, og svær at give et svar på. Vi kan jo aldrig 100% vide, om et dyr har smerter, fordi vi ikke kan spørge.
Man kan forsøge at tolke udfra dets adfærd, men hvis det er en ny kylling, så har man jo ingen "før-adfærd" at tolke i forhold til.

Vi har (heldigvis) endnu ikke haft vanskabte fjerkræ at tage stilling til, men vi har haft en del hunde, som fik smertevoldende lidelser.(Gigt, knoglekræft..)
Det har hver gang, set i bakspejlet, taget al for lang tid at indse, hvor ondt de egentlig havde. Det tror jeg også nemt, kan ske med fjerkræ.

Med større kæledyr vil man jo ofte forsøge med noget smertelindrende for at se, om den så ændrer adfærd til noget mere muntert (Har f.eks. pt. en kat på smertestillende, fordi han har gigt). Men man giver jo ikke fjerkræ smertestillende medicin - og man kan også diskutere, om man så ikke er ude på et overdrev. Det kommer vel også an på, hvorfor man har hønsene/duerne/ænderne... Er de kæledyr eller nyttedyr? Skal de leve for enhver pris? Og forlænger vi bare deres lidelser, fordi vi alligevel til sidste et nødt til at aflive dem?

For mig må det blive en individuel vurdering hver gang - men med kyllinger vil jeg nok ofte ende på en aflivning straks.

[GKV]

Det altafgørende i dette tilfælde må jo være om man er i stand til at beskytte det skadede dyr imod sine artsfæller. Kan eller vil man ikke det ja, så er slagtning da vejen.

Om de har store smerter er jo svært at sige, jeg synes nu godt man kan se når og hvis de er lidt utidige og hænger lidt med næbbet, især hvis man kender sine høns.

Synes nu også man kan være for hurtig med øksen, vi havde en Hampshire forleden der hang med hovedet. Det gjorde den i et par dage og jeg forventede den ville være død hver morgen jeg kom ud. Den har måske haft smerter, men var de uudholdelige? Det er jo spørgsmålet.Var den blevet sløjere, ja, så var den blevet aflivet.

Den spankulerer frisk og frejdig rundt nu igen.

Høns der piller hinanden til blods, eller høns der konstant må ligge under for mishandling af den øvrige flok, syntes jeg til gengæld man bør noget ved assap, enten ved at isolere dem en for en, så de kan hele op eller give dem rigtig megen plads med masser af muligheder for, at abstrahere fra den kedelige adfærd, ellers slagte dem og begynde på en frisk.

Øvrige skavanker som skæve tæer, vinger o.s.v. kan de fleste høns leve med, man behøver jo ikke at putte dem i avlen.

Jeg så på et andet forum en pige der spurgte om det var dyrplageri at hendes, nu ni år gamle, høne havde mistet sin ligeså gamle makker og nu gik alene.

UH ha, det var hårde svar, slagt den, var det de fleste sagde, det er jo kun en høne, jamen en høne som hun var glad for og som gik rundt på trods af mangelen på den anden og spiste sin mad og klukkede som den plejede.

Selvfølgelig skal hun da beholde sin høne og ikke udvide bestanden med endnu een da de ønskede at holde op med høns når den sidste døde af alderdom.

VH Gunni.