Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Når man vælger sit fjerkræ  (Læst 1626 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline ina.....

  • Moderator
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Når man vælger sit fjerkræ
« Dato: 28 Juli , 2009, 12:30 »
Der er jo ad åre sket noget pudsigt mellem medlemmerne her. <A
Da jeg kom på forum for en del år siden, havde de fleste en race eller to, og andre havde ænder og måske høns, eller høns og måske en and eller gås.  <M
Sådan var det også for mig, jeg havde Orpington, i flere farver, og det har jeg haft i mange år, også før internettet blev dagligdag.
Så hørte jeg om Maran hønen der lagde de fantastiske brune æg, og købte mig en enkelt dame, hende har jeg endnu, hun er gammel og lægger ikke æg mere, eller hvis hun gør, så gemmer hun dem godt, hun har været en fantastisk skruk, skønt jeg høre at de ikke skrukker så tit, det ved hun ikke, så hun gør, hvert år i august.  <Y
Jeg har haft silkehøns en kort periode og eksperimenterede med pophøns, blanding af silke og orpington, fordi jeg havde hørt at den blanding var en fabelagtig ruger, og så bor jeg ikke langt fra Tommy, der jo som bekendt ved alt om silke, og blandingen har silkens evne som ruger og mor, og kan have mange æg under sig som en orpington, fantastisk rugemaskine.
Jeg har haft araucana, fordi de blå æg var spændende, men min oplevelse med hønen selv, var forfærdelig og flyvsk, og for meget naturhøne efter min smag, og egentlig også for lille og fjollet uden hale, den passede ikke helt ind i den rolige orpington flok, så ud med den.
Så ville jeg ved selvsyn se den svenske landhøne "blomsten" for jeg tænkte at den jo så spændende ud, og andeledes,,,, så 4 af dem, blev som maranens børn, voksne her og ud derefter, for jeg synes den er grim.
Jeg har altid gerne ville ha en gås så derfor har vi Mibbe og hendes veninde.

Ænder tja, det bliver nok en kort periode her, de er for forvirrede og intetsigende, og måske er det en forkert race jeg har, det er mit indtryk at jo større fjerkræene er, jo roligere er de, og så sviner de om muligt mere end gæs.

Der hvor jeg vil hen med dette er.
 At nu har mange på forum både den race de sværger mest til, og maran, og blomster, og silker, og ænder, så lige nu ser forumhaverne  lidt ens ud tror jeg, hvor der før var større spredning i racerne, og hver kunne bidrage med netop deres races særegenhed, men der er vist gået mode i hønseriet.
Vi har jo næsten også en hane af hver slags hvis ikke flere, så vi kan stort set ikke afsætte en hane, men må spise alt overskud, og jeg tror der bliver rigtig mange ænder til fryseren i år.
Der er selvfølgelig stadig specialisterne der holder sig til deres race, og passer den på behørig vis.
Jeg selv forsøger at komme tilbage til den fredelige orpington flok i blandede farver, med overskud af den gule, og altid en gul hane. <T
Jeg glemte lige, at jeg egentlig også har en lille smuk barnewelder,,,, tja jeg er vist også faldet for de mange forskellige høns

Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #1 Dato: 28 Juli , 2009, 13:42 »
Det er jo det, der sker. Man begejstres! Man bliver vel også smittet af at høre om de andres.

Sådan går det ihvertfald her...

Men jeg vil tro, vi falder til ro på et tidspunkt med en bestemt race, som så er "vores".
Sådan er det gået med hund og katte også - meget eksperimenteren og så fandt vi "vores race".
(Hundene har vi dog ikke alle sammen testet, men så har man mødt dem andre steder.. Det er nemmere at teste høns, fordi man bare æder dem, man ikke kan li' ;D )

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #2 Dato: 28 Juli , 2009, 13:49 »
Men tror du ikke også at det mest er folk herindefra, som sådan har en masse forskellige racer? Jeg havde aldrig hørt om høns der lagde brune eller turkise æg, før jeg kom herind :D (Og har da flere gange været fristet til at få en eller to der lagde dén slags æg *e ;D)

Jeg kender nogle stykker, som ikke er så store tilhængere af nettet som jeg, og de har én slags høns, og det er dét! :D Og ja, så er det gerne nogle blandinger af en slags :)

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #3 Dato: 28 Juli , 2009, 17:33 »
Jo, Forum er helt klart en inspirationskilde - og også et sted, hvor det er nemt at finde rugeæg, kyllinger med videre af de racer man ønsker at prøve af. Desuden er det jo dejligt, at andre gerne deler ud af erfaringer, så at noget, der førhen var indviklet eller svært, nu er til at gøre - f.eks. at maskinudruge. Og der er altid en hjælpende hånd til alle mulige problemer, så derfor tør man måske lidt mere. Desuden kan man jo se, hvordan andre gør og har deres høns og andet kræ - og så kan jeg jo også...  :D

Så - Forum er med til at gøre det meget sjovere at være hønseholder, synes jeg !! Desuden er man jo ikke alene om det, før anså jeg mig selv for at være lidt 'nørdet' ved at holde høns (og andre dyr), for jeg kender ikke andre, der har så mange forskellige. Men... der er andre nørder derude  ;D skønt!
Mvh Marianne

Offline Mikkel Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 868
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #4 Dato: 28 Juli , 2009, 18:25 »
Jeg har en ren linie i hver af mine gårde, men der kommer dog til at gå tre høner i hver gård af andre racer, men der kan jeg se forskel på æggene, så ingen panik der ;)
Hilsen Mikkel
2.4 sølvhalset landhøns.
0.7 blandede høns af mange forskellige racer.

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #5 Dato: 28 Juli , 2009, 20:14 »
før anså jeg mig selv for at være lidt 'nørdet' ved at holde høns (og andre dyr), for jeg kender ikke andre, der har så mange forskellige. Men... der er andre nørder derude  ;D skønt!

Sådan havde jeg det også! :D Jeg følte mig virkelig mærkelig, fordi jeg gik så meget op i dé høns, og andre virkede bare til at synes jeg var liiidt mærkelig! ;D SKØNT at komme herind til jer andre særlinge! ;D

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #6 Dato: 28 Juli , 2009, 23:32 »
Ja, høns er dejlige at have, det er så afgjort en rigtig dejlig afstressende hobby.

Jeg har som så mange andre også flere slags høns, også fordi de er skønne at se på, men jeg har hele tiden haft det sådan, at jeg kan sælge ud af rene dyr, og rene i farven.

Mine silkehøns går for sig selv, og resten går sammen, der er der både Orpington, Blomsterhøns og et par blandingshøns.
Blandingshønsene har jeg beholdt, fordi de er fantastiske skrukker og kyllingeførere, det var nødvendigt, da jeg kun havde Blomsterhøns. Nu har jeg så fået Orpington, og de skulle jo selv kunne klare dette, ellers må blandingerne hjælpe til. Blomsterne har jeg nu kun til pynt, hygge og æg, sidstnævnte er de ret gode til.

Har i et stykke tid gået og drømt lidt om Araucanaer, men jeg tror nok det ender med, at jeg lægger dette på hylden, det bliver i hvertfald ikke det første år.

Men Ina har da helt ret i, at det at holde høns er nærmest eksploderet gennem den sidste tid, og der er ingen tvivl om, at DFF har haft stor indvirken på dette. Her kan folk komme ind og se, at der ikke er det store besvær med at holde høns, og netop, hvis der er spørgsmål der toner frem, ja så stiller man dem bare her, og 5 minutter efter har man et svar.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #7 Dato: 28 Juli , 2009, 23:39 »
Som andre har ytret ovenover er Forum både en inspirationskilde men også en kilde til information om andre racer og folks erfaringer med de forskellige racer, på godt og ondt. Denne information er måske lidt subjektiv, men kan dog stadig give et lille fingerpeg om hvorvidt en bestemt race er noget man kunne tænke sig at prøve.
Jeg har tidligere sværget til store racer som Orpington og New Hampshire, men pga Forum har jeg nu givet mig i kast med lidt stor silke også. Med blandet succes i starten, skal siges. Første hold jeg skaffede kom ud som 6.1 og da jeg slagtede nogle af hanekyllingerne var der ikke andre i familien der ville spise dem pga farven. Men jeg kæmper videre.
Svigter dog næppe nogensinde orpington, da det virker som en meget rolig og behagelig race at have med at gøre.
Da vi flyttede til ejendommen her for ca 11 år siden prøvede vi først at købe lidt ællinger og sætte dem ud i dammen for opfedning og efterfølgende slagtning sidst på året. Vi var kun i stand til at komme af med halvdelen af ænderne og hvilket mas det var at slagte og især plukke/rense disse ænder. Jeg havde forsvoret at vi igen skulle have ænder. Men efter at have læst en masse indlæg på Forum om moskusænder har det resulteret i indkøb af 1.2 af disse, og pt ligger begge madammer og ruger på en stor rede, så der skal nok plukkes/renses lidt ænder igen senere på året.

Men min konklusion er: Hurra for Forum og de muligheder det giver for at udbrede viden om og erfaring med de forskellige racer, og hente hjælp og råd når noget ikke går helt som forventet. Samt muligheden for at handle/bytte eller hvad det nu måtte være, med ligesindede.
Mvh
Erik Andersen

Anjasika

  • Gæst
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #8 Dato: 29 Juli , 2009, 00:07 »
 Da jeg besluttede mig for at få høns for tre år siden brugte jeg den blå avis og lokal avisen, og ja der var ikke så meget at hente i mit lokalområde. Faktisk kan jeg huske min skuffelse, og at hvis jeg skulle have noget spændende skulle jeg en tur til jylland. Jeg blev lykkelig da jeg fandt høns til salg 30 minutters kørsel herfra, og så var racen ikke så vigtig. Efterhånden har vi så spist vores høns, og min meget store hønsegård begyndte at se tom ud, men igen var udvalget i nabolaget ikke så stort. Jeg spurgte mig frem der hvor jeg køber foderstof og den rare dame bag skranken foreslog mig at melde mig ind i en lokal fjerkræklub. Da jeg så endeligt fandt dette forum blev jeg bare så glad.
Jeg forestiller mig at der bliver flere og flere medlemmer herinde, og dermed også flere og flere der har de samme slags høns. Her er det nemt at se og høre mere om racer, og mulighederne er pludseligt blevet mange flere.
Nu er jeg jo en af dem, der faldt for alle de dejlige billeder af bomsterhønsene. Havde jeg ikke set dette forum, var jeg måske igen endt med isa-brown. Jeg har nu købt ti blomsterkyller, og det blir spændende at følge dem, men hvem ved om jeg måske også skal prøve endnu en race senere hen. Jeg har også købt 1,3 moskusænder fra Bjørn og Mette her på forum. Det var ikke sket hvis jeg ikke havde fundet frem til dette forum. Jeg foreslår en lille annonce i lokalaviserne, så sådan nogle som mig kan se at forum er til;o)



Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #9 Dato: 29 Juli , 2009, 00:35 »
Jeg kan godt genkende mit hønsehold i mange af de beretninger.
I de 14 år jeg har haft høns har jeg også prøvet mange forskellige racer.
Specielt har jeg nydt at have mange forskellige racer på en gang for alsidigheden i billedet ud af vinduet.

For ca 10 år siden gjorde jeg op med mig selv at det jo var pga .æggene at jeg havde høns så derfor skulle jeg ha de høns der efter mine erfaringer lagde de bedste æg og derfor landede jeg på maranerne. At de så siden er blevet kåret af min mand til den bedste spise haveøgle også er jo en side gevinst.

Jeg syntes som Anjasiska at det er sjovere og nemmere at være hønseejer efter at Forum er kommet ind i mit liv  ;) specielt fordi at jeg bor i et område hvor koncentrationen af hønseholdere ikke er så stor.

Jeg får også skudt i skoene at det at have høns virkelig er noget mærkeligt noget og at jeg vist er lidt nørdet når jeg til og med er på et forum hvor der tales høns ! ::)
At jeg så ikke er på Face book kan mine hippe veninder da slet ikke begribe.  *f

Det første billede er af mit hønsenørde krus, der var forbillede for den blandede hønsegård.
Det næste billede er af aftenens menu af en grillet haveøgle. :P


Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Når man vælger sit fjerkræ
« Svar #10 Dato: 29 Juli , 2009, 08:33 »
@Lene

Det var dog et dejligt krus, det kan du godt pakke ind, og skrive forsigtig på og sende til mig.
Kyllingen må du godt beholde..

Jeg er ikke sikker på, den kan nå at komme herover, medens mine tænder stadig løber i vand, *ggg
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.