Kyllingerne kan, hvis det er store racer, tage melorm fra de er 4-5 dage gamle.
Prøv at købe lidt store tigerorm eller græshopper til hønsene, de er vilde med det, bliver bare lidt for dyrt i længden. Men som underholdning er det meget godt givet ud.
Hvis du gerne vil give dem lidt proteiner, kan du jo give hønsene noget katte vådfoder, eller killinge tørfoder, for den sags skyld.
Den første vinter, vi havde silkehøns, var de i bur i kælderen, og når vi fodrede åbnede vi bare den store netdør, og som regel hoppede de ud, og gik lige i en af skålene med tørfoder, vi har stående i kælderen.
Det fik de hurtigt lært, hvor det stod henne.