Som I sikkert ved har jeg overtaget Berits bob white vagtler.
Da jeg modtog dem på en rasteplads på vej hjem fra forumdag hos bjarne havde Berit sirligt indpakket de 11 æg som bob white hønen havde ruget på i x antal dage.
Jeg ringer hjem til min mand og får ham til at tilslutte rugemaskinen.
Kommer hjem kl.1 om natten og tager mig gevaldigt sammen og forsigtigt får Thor (søn) og jeg lagt disse miniatureæg i maskinen.
På daværende tidspunkt tror jeg ikke meget på at der vil komme noget ud af disse æg.
Jeg konfererer med Berit om hvor længe vagtelhønen har ruget og regner frem til at de skal klække en gang midt i uge 30.
Glad og fro drager vi til Fanø i fredags med beskeden til mormor, som skal passe menageriet om bare at lade rugemaskinen passe sig selv.
"Nu kommer de vel ikke imens at I er væk" ? når hun lige at spørge om, med mistro i stemmen for hun har en gang stået med kyllinger der klækkede "for tidligt"
Nej nej , det er ikke engang sikkert at de bliver til noget og så får hun lige historien om rasteplads, kl 1 om natten, rugemaskine der ikke havde kørt så længe osv osv.
Med panik i stemmen ringer hun mig op søndag middag og fortæller at de vrimler med vagtelkyllinger i rugemaskinen og at de er SÅ små.
DET var jeg bestemt heller ikke forberedt på og må instruere min mor med Bjarne på sidelinien om at de altså godt kan overleve i rugemaskinen.
Men de blæser jo nærmest rundt af ventilatoren siger en desparat mormor..
Jeg forestiller mig det værste og haster hjem , skulle ha været retur idag alligevel da Thor skal til rollespil med overnatning.
Pt. er der kommet 6 ud af 11 befrugtede æg. Der er vist nok en 7. på vej.
De er bare sååååååååååååå småååååååååå....
Billedet er ikke vildt godt. Vær opmærksom på at det er en lille barnehånd de er i. Thor er ikke ved at kvæle den, den faldt barei søvn ! Der er 3 stk. i hans hænder.
De to andre billeder er af mine hænder !