Okay, nogle (de fleste

) ville kalde mig helt tosset, men sagerne er i weekenden blevet som føler:
Vi fik for en god uge siden en omgang kyllinger ud af den blå rugemaskine. Der klækkede godt nok kun 8 ud af 16 æg. Det resultat var jeg ikke helt tilfreds med, så jeg må se om jeg ikke kan gøre det bedre næste gang.
Kyllinerne har gået inde med varmelampe i sidste uge og fået mad, drikke og søvn efter behov. Samtidig har jeg en skruk med 4 kyllinger i hønsehuset og en hjælpe-skruk, der MEGET gerne vil tage skrukkens kyllinger fra hende. Fredag da jeg var ude for at hente ægget (!) bestemte jeg mig for at lade det ligge og hjælpe-skrukken rugede glad og tilpas på det.

Lørdag fik hun først 2 og så 2 mere kyllinger under sig. Ægget "forsvandt" og det tog hun med ophøjet ro. At hun havde ligget og ruget 1 dag på 1 æg og der nu lå 4 og senere 8 kyllinger under hende tog hun som den naturligste ting i verden. (Det skal lige siges at hun er en rigtig super-mor, derfor turde jeg prøve det. Den anden skruk ville jeg aldrig forsøge med. Hun glemmer sin kyllinger med meget jævne mellemrum). Hun syntes dog de var noget fremmelige, og hoppede for meget rundt i kassen.
Dagen efter tog hun kyllinerne med på tur. De kunne jo løbe noget rundt af at være 1 dag gamle, - men nu var de jo også en uge. I starten fattede de ikke hvad det betød når skrukken sagde mad-lyde og de klumpede sig bare sammen udenfor. Skrukken så ud som om det kom meget bag på hende at de ikke hørte bedre efter.

Jeg rendte hele dagen og kiggede til dem, så ingen led overlast. De bond'ede mere og mere og kom til aften i redekassen sammen med lidt hjælp. I går blev de mere og mere en "normal" familie og i dag kan ingen se at det ikke er skrukken der har ruget dem. De kommer når de skal og hun forsvarer dem med næb og klør. Alt ånder fred og idyl og den anden skruk kan også have sine kyllinger. Så nu er det 2 x skruk og 12 x kyllinger der går sammen og så lidt unghøns, der holder sig langt væk fra børnefamilierne.
