Heldigvis kan Viben og barnebarnet stadigvæk holde skroget ud
Her går intet til spilde når vi har slagtesæson. Vi tager gerne en fem-seks stykker dagligt, når den tid kommer.Hønse-og kalkunfødder, vingespidser og halse går i hundene, med tre af slagsen passer det fint.Når de sidder og bøvser, bliver resten frosset ned til senere.
Vore kyllinger viste sig, at være ret fede, desværre lidt sent, efter at have kasseret fedtet, fandt jeg ud af, at det er fortrinligt til at stege i og løg bliver ikke bedre end når de er stegt i kyllingefedt.Prøv det, gourmetkokkene sværger til det.
Kråser og hjerter, ja dem får kattene, leverne spiser jeg. Jeg kan godt lide kråseragout, men det kan de andre ikke så det har jeg droppet. Skrogene bliver kogt til suppe, som fryses ned, det smager bedre end en bouillionterning til sovs til frikadellerne. Kødet bliver plukket af og brugt, dels til hønsesalat, men af og til ryger det også i en rest sovs der var god, men hvor vi har spist alt kødet.
Kalkunskrogene gider jeg ikke at koge, men så har vi beskæftigelse miniløverne, så de kan holde sig i ro et godt stykke tid derefter.
Miniløverne har tilladelse til at være på bordet ved siden af vasken, det kan selv en kat lære, at der og kun der må man spise. Vi er nødt til at fodre oppe ellers tager vores altid sultne hunde det hele.Af og til prøver der dog grænser af om man dog ikke lige kunne udvide bordpladsen lidt.
Når løverne har pillet, hvad de vil have, ja så ryger resten op i vores lille skov til Mikkel sammen med tarmene, fjerene går i skraldespanden.
Nogen vil måske mene, at det at fodre Mikkel er en uskik, men jeg kan godt lide ræve, blot ikke i hønsehuset, selvfølgelig. Vi har et par flotte dyr der ronderer på vores marker, hvilket jo så også betyder, at vi skal være opmærksomme på at få lagt fjerkræet i seng. Heldigvis er Borderne fantastiske til at opdage dem og så snart de er for tæt på, går den vilde jagt indtil de igen er, hvor de skal være.
Med vore mange katte og rævene i marken kender vi ikke til at være belemret med rotter og mus, hvilket er rigtigt dejligt, det har vi før prøvet og det er noget snavs.
Engang hvor vi havde kaninunger fandt vi ud af at rotterne simpelthen trak de små unger ud af reden gennem nettet i bunden, det er trælse dyr som er uønskede staldene, hvad de laver i marken blander jeg mig ikke i.
Gunni.