Hej alle
Hjælp mig! min små kyllinger er på vej ud af æggene, men jeg ved ikke om der er noget galt. Jeg har forsigtigt løftet mors vinge i et par dage nu, og i dag var der gevinst. Jeg kunne se en lille forpjusket kylling, der ligger meget stille og ser lidt våd ud. Der pippes kun ganske lidt under hønemor. Mon der er noget galt? For en uges tid siden blev mor "fanget" uden for et hegn jeg havde sat rundt om reden, så kyllingerne ikke skulle blive overfaldet af de andre høns når de kkom, men hønemor fløj over og kunne ikke komme tilbage. Da jeg kom fra arbejde den dag var æggene helt kolde, så jeg skyndte mig at få hønemor ind i reden igen - kan der være sket noget ved det?
I dag klækkede de så, men er der ikke en der kan beskrive for mig hvordan det normalt ser ud? er kyllingerne normalt meget afkræftede når de lige er klækket? (jeg kunne forestille mig at det er noget af en kamp at komme ud af skallen?)

Undskyld hvis jeg vrøvler, men jeg er naturligvis noget bekymret for mit allerførste kuld!
