Det skrevne ord bliver jo ikke altid læst i samme ånd som det er skrevet. Jeg vil blot sige at kødløse dage ikke er så slemt endda, Magnuses opskrift bruges også her flittigt i andre kombinationer. Længe leve køkkenhaven.
At der skal produceres så mange kyllinger er jo en del af den udvikling der er sket i de sidste efterhånden mange år. Jeg husker da som barn, at kylling ikke var hverdagsmad, men en sommersøndagsspise. Hvor vi dog nød den første,(havde jo ikke fået noget videre fjerkræ vinteren igennem) fyldt med persille og stegt i gryde som den var, dertil agurkesalat.Sjovt nok var der mad til os alle fire og endog til lidt ruskomsnusk på panden dagen derpå.
Alting var ikke bedre i de gode gamle dage, men overforbrug var der ikke.Jeg har selv gjort som min Mor gjorde, lavet to retter mad og min datter kan godt lide kærnemælkssuppe, boghvedegrød, risengrød, pærevælling, øllebrød, gul sagosuppe, men ikke sødgrød

o.s.v. Har man først nedsvælget en sådan portion, ja så kan man klare sig med en lille bøf eller frikadelle til den næste ret, hvis der en næste ret.
Barnebarnet ser med afsky på sådanne retter, men er heldigvis ikke den store kødspiser, undtagen når vi taler om millionbøf med spagetti

Vi er tre her i husstanden, forleden blev der stegt en af vore egne kyllinger. I den var der mad på selve dagen, næste dag resten af kyllingen i den gode sovs med ris til, og sør´me om ikke der også var til et stykke mad. Det fylder altså mere end papkyllingerne, så på sigt synes jeg ikke det er dyrt, selvom man måske skal købe dem i en forretning.
Vi har ikke alverdens med penge her i huset, jeg er folkepensionist uden aktier i baghånden eller friværdi, har været alenemor siden jeg var 35 år, min datter er også pensionist og alenemor. Barnebarnet vokser konstant ud af sit tøj og sine sko og ja, det koster, men heldigvis kommer der jo en børnecheck der kan dække disse udgifter. Maden til barnet skulle der jo gerne være råd til.
Det er svært at være alenemor, men så er det altså heller ikke værre, dengang jeg var det, var der ikke noget der hed børnecheck, huslejetilskud o.s.v. men vi er her jo altså alligevel og har da også haft både hundeopdræt og heste, har været meget ude at rejse i forbindelse netop med heste og hunde.
Vi har sparet på tøj, bare vi ikke fryser er det fint, damefrisører, møbler ,TV, alt bare for at kunne have vore heste, og så har vi knoklet rø... ud af bukserne med hårdt arbejde.
Nu tror jeg nok jeg lyder som en rigtig sur gammel kone, men det er jeg altså ikke, jeg er meget tilfreds med min tilværelse og yderst glad for at kunne sige, vi klarede den sgu`.

VH Gunni.
Bliv nu ikke sur og fornærmet, man lever jo sit liv som man helst vil og jeg har ingen glæde af at dunke nogen i hovedet, derfor kan man jo godt tænke lidt over de stakkels dyr, som intet liv havde der kunne tages fra dem.