Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Jeg skal vist være "far"  (Læst 87 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tomzen

  • Bruger
  • Indlæg: 33
Jeg skal vist være "far"
« Dato: 04 Januar , 2026, 14:19 »
D. 22. december tog jeg et antal æg fra arbejdskøleskabet (måske et par var frisklagt, kan ikke huske det) og rugemaskinen med hjem. Æggene er fra vores dværg silkehøns som vi fik i sommer. De blev voksne omkring september-oktober.

Jeg regnede ikke med at der var noget i dem, selvom de ret sikkert alle oprindeligt var befrugtede, da køleskabet står til 3 grader, og det i øvrigt har været frost grader.

Jeg har gennemlyst dem mange gange, men kunne ikke se nogle af de tegn man normalt kigger efter. Dog kunne jeg godt se at nogle var mørke som om der måske havde været noget og var dødt igen.

Det tager jo 21 dage ret præcist for æg at nå klækkefasen, og det er i morgen. For sjov tog jeg lige et kig i dag (jeg har ikke vendt dem i flere dage og egentlig opgivet dem), og da jeg gennemlyste dem synes jeg jeg kunne høre bittesmå pip lyde.

Jeg undersøgte grundigt synes jeg, men kunne ikke se noget nyt. Jeg tænke det var maskinen der peb lidt.

Jeg blev nu alligevel nysgerrig en times tid efter, og kiggede igen. Vupti spottede jeg et fint lille hul der tydeligvis ikke havde været der før. Og ét til. Og ét til!

Kassen rugemaskinen står i, er mit gamle tobaksskab, som jeg byggede til at lave kontrolleret temperatur og luftfugtighed for at modne hjemmedyrket tobak. Det blev desværre aldrig godt. Den var godt nasset til med gamle bladrester o.lign., så ud med maskinen mens den holdt varmen, og i gang med rengøring.

Ind med aviser, en tallerken med vand for at øge luftfugtigheden generelt, og vand i rugemaskinens kar. Luftfugtigheden skal jo nemlig helst være høj når de skal ud af ægget (så æg og hinde bliver blødere).

Så, i løbet af det næste døgn bryder der sandsynligvis 3 små kyller ud hahaha. Måske flere hvem ved. Men jeg skal i hvert fald have godt med korn og andet med hjem, så jeg kan lave dem startfoder inden de har spist deres sidste blommesæk mad 😃
Dyreansvarlig på en byggelegeplads siden juli '25
0.1 wyandot, 0.6 araucana, 3.5 dværgsilker (hanerne enes godt indtil videre),
0.3 geder, 0.1 marsvin, 11.16 kaniner
I støbeskeen:
0.2 marsvin mere, når jeg har bygget nyt og større bur.
Fisk, sikkert ungefødende tandkarper, rejer og maller. Indendørs tamfugl, muligvis dværgpapegøje.

Offline Tomzen

  • Bruger
  • Indlæg: 33
Sv: Jeg skal vist være "far"
« Svar #1 Dato: 04 Januar , 2026, 14:23 »
Jeg har uploadet 5 billeder, og det er nok nemmest at bruge "seneste billeder" til højre for at se dem.

Jeg ville egentligt have lavet mit eget album, men jeg havde en del problemer med processen. Måske en moderator kan hjælpe? Her er de problemer jeg stødte ind i:

- Jeg kunne ikke finde noget sted at oprette mit eget album, selvom jeg kan se at der er masser af bruger albums. Måske funktionen er fjernet?

- Fil størrelsen til upload siger max 10 mb, men den ville ikke godtage 5-6mb. Så komprimerede jeg kraftigt ned til 1.5mb, men det var også for meget. Så både skalerede og komprimerede jeg til 200-400kb, og så ville den uploade dem.

- Jeg ville have indsat billederne jeg uploade i indlægget ovenover, men jeg kan ikke se nogen mulighed for dette (medmindre det er meningen man skal tage galleri-url'en og bruge den - det virker dog ret klodset). Omvendt kunne jeg vedhæfte dem til indlægget, men så bliver de jo uploadet dobbelt, og det er spild af lagerplads.
Dyreansvarlig på en byggelegeplads siden juli '25
0.1 wyandot, 0.6 araucana, 3.5 dværgsilker (hanerne enes godt indtil videre),
0.3 geder, 0.1 marsvin, 11.16 kaniner
I støbeskeen:
0.2 marsvin mere, når jeg har bygget nyt og større bur.
Fisk, sikkert ungefødende tandkarper, rejer og maller. Indendørs tamfugl, muligvis dværgpapegøje.

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 050
Sv: Jeg skal vist være "far"
« Svar #2 Dato: 04 Januar , 2026, 15:22 »
gode billeder - altid spændende hvor mange der kommer ud. hel og lykke  :)

Offline Tomzen

  • Bruger
  • Indlæg: 33
Sv: Jeg skal vist være "far"
« Svar #3 Dato: 04 Januar , 2026, 18:16 »


Hold da op, den første havde travlt!
Dyreansvarlig på en byggelegeplads siden juli '25
0.1 wyandot, 0.6 araucana, 3.5 dværgsilker (hanerne enes godt indtil videre),
0.3 geder, 0.1 marsvin, 11.16 kaniner
I støbeskeen:
0.2 marsvin mere, når jeg har bygget nyt og større bur.
Fisk, sikkert ungefødende tandkarper, rejer og maller. Indendørs tamfugl, muligvis dværgpapegøje.