Jeg har mange høns, sikkert også for mange. Forskellige racer og 'ikke racer', forskellige størrelser og temperament. De har god plads, det meste af året er de helt fritgående. Ca 3 måneder i foråret/sommeren lukker jeg lågen, så landmanden kan have sine afgrøder i fred. Men så snart der er høstet, kommer de ud igen. De måneder de er lukket inde, har det også masser af plads, omkring 800 m2.
Nu har jeg 2 gange leveret en blandet flok på 5-6 stykker, store og små, gamle og unge til nye hønsegårde. Det ene sted med hane, det andet uden. Og her er der straks en, der træder i karakter og bestemmer det hele.
Det ser jeg ikke her. Nogen er skrappere og mere fremme i skoene end andre, og alder er bestemt en fordel. Men deciderede førerhøner har jeg ikke.
Er det fordi flokken er for stor?